Udsigt over Las Palmas de Gran Canaria Havn

Dagsudflugt til Las Palmas de Gran Canaria

Hvis du vil have et helstøbt indtryk af Gran Canaria, bør du afsætte en dag til at besøge hovedbyen: Las Palmas de Gran Canaria. Det er en stor by, hvor der udover strand også er spændende kulturelle oplevelser, store promenadeområder og masser af fritidsaktiviteterså du kan holde dig beskæftiget hele dagen.

Beliggenhed


Gran Canaria

El Tiempo


sol

Maks.
27º

Min.
22º

FORMIDDAG: En tur i den gamle bydel

Vi lægger dagen ud med at se den ældste og mest kendetegnende del af byen, Vegueta-kvarteret. Her finder vi masser af brostensbelagte gader og stræder med huse, der har bevaret den traditionelle kanariske arkitekturKvarteret består af gader som Balcones og Espíritu Santo og ikke mindst Santa Ana-pladsen, hvor vi finder Santa Ana-katedralen. Den bedste måde at lære byen at kende på, er ved at møde de lokale indbyggere. D Tæt på Katedralen ligger Vegueta-markedet, og særligt først på dagen vil du mærke det sædvanlige leben af lokale, som er på udkig efter de gode, lokale råvarer såsom ost. Bemærk: Hvis du ønsker at lære noget om de første beboere på De Kanariske Øer, anbefaler vi et besøg på Det Kanariske Museum. Af andre interessante bygninger i dette område fremhæver vi Episkopal-Paladset, rådhusbygningerne, Casa de Colón og San Antonio Abad-kapellet.

Indkøb og tapas

Las Palmas vrimler også med gode shoppemuligheder. Du finder et af de vigtigste handelsområder i calle Mayor de Triana og de omkringliggende gader med adskillige modernistiske bygninger. Her findes der alle slags forretninger, og de mest fremtrædende er dem, der sælger håndværk og de store modeforretninger. Derudover er området fuld af udendørs spisesteder, hvor man både kan nyde nogle tapas og få et større måltid.

En af de lækreste kanariske retter er papas arrugadas con mojo (små saltede, rynkede kartofler med en pikant sovs) og sancocho (saltet fisk med kartofler og dressing). Området omkring pladserne Hurtado de Mendoza og Cairasco er et godt sted at finde noget dejligt at spise. På Cairasco-pladsen ligger den smukke Gabinete Literario-bygning, hvor salene med udstillinger er et besøg værd. Det kan også anbefales at besøge San Telmo-parken, især hvis du rejser med børn, for der kan de lege, mens du slapper af ved den modernistiske kiosk og det lille kapel. Bemærk: De ting, der er blevet nævnt indtil nu, ligger tæt på hinanden, og du kan derfor sagtens gå fra sted til sted. Det er den bedste måde at opleve dette stille område på. Flere af gaderne (f.eks. Calle Mayor de Triana) er gågader.

EFTERMIDDAG: Rolige øjeblikke

Efter frokost er det tid til lidt fred og ro og til at nyde det gode vejr, der næsten altid er i byen. Du kunne for eksempel sætte dig på en fortovscafé på havnen ved Muelle Deportivo, omgivet af fritidsbåde og havet, eller Pueblo Canario del Parque Doramas, hvor du kan nyde en kop kaffe i en typisk kanarisk gårdhave.

Ved stranden midt i byen Las Palmas de Gran Canaria indbyder hele tiden til afslappet turisme, og det vil du især mærke på Las Canteras-stranden. Det er byens største strand, og den strækker sig over mere end tre kilometer med gyldent sand. Det er nærmest et must at tage en tur i det klare vand og se fiskene svømme rundt. Desuden er vandet nogle gange så stille, at det minder om et svømmebassin, og derfor er det en meget sikker strand til badning. Efter en forfriskende tur i bølgen blå kan du sætte dig på en fortovscafé på Las Canteras-promenaden og finde noget at spise og drikke lige i strandkanten. Vi anbefaler, at du tager en gåtur hele vejen lands stranden, indtil du kommer til musikhuset Alfredo Kraus. Herfra er der en smuk udsigt over hele stranden.

Nat

Las Palmas de Gran Canaria er den by på øen, hvor der sker mest i nattelivet, og her kan du helt sikkert finde det, som du er på udkig efter. Hvis du efter en hel dags aktiviteter har lyst til at slappe lidt af, foreslår vi musikhuset Alfredo Kraus og Pérez Galdós-teatret. Vil du spise eller have drinks i en afslappende atmosfære ud på aftenen, er der i Vegueta-kvarteret et hav af restauranter, små spisesteder og fortovscaféer. Lige ved siden af Triana-kvarteret er der steder med livemusik, salsa eller mere mainstreammusik. Har du mod på en lang nat fuld af musik, kan du tage til havneområdet, Las Canteras-stranden, området omkring Santa Catalina-pladseneller Muelle Deportivo.

Bemærk



  • Du kan komme rundt i byen med turistbussen, som stopper ved de fleste seværdigheder.

    En af de største busstationer er i San Telmo-parken, og derfra er der rigtig god forbindelse mellem de områder, som vi har omtalt i denne guide-.

    Ved Pueblo Canario er der hver søndag formiddag optrædener med folkemusik.

    Rejser du med børn, kan vi anbefale et besøg på Elder-museet for videnskab og teknologi, som ligger meget tæt på Las Canteras-stranden. Her kan du blandt andet tage en interaktiv tur med børnene-.


Kunne du bruge disse oplysninger?



Kalender


Se alle


X
Spain BarcelonaSevillaMadridMálagaCórdobaGranadaCoruña, ACádizMurciaHuescaValencia-ValènciaLleidaCáceresLugoCantabrienLa RiojaAsturienPontevedraBizkaiaAlicante-AlacantCastellón-CastellóGipuzkoaJaénBurgosToledoLeónGironaAraba-ÁlavaValladolidHuelvaCiudad RealTarragonaSegoviaAlmeríaZaragozaÁvilaSalamancaTeruelNavarraCuencaZamoraBadajozAlbaceteOurensePalenciaSoriaGuadalajaraDe Kanariske ØerBalearerne
X
Baleares MallorcaIbizaMenorcaFormentera
X
Canarias La PalmaLanzaroteTenerifeGran CanariaFuerteventuraLa GomeraEl Hierro