Statue af Cid i Burgos © Miguel Ángel Muñoz Romero. RV Edipress-gruppen

Cid-ruten: I sporene på ridderen fra det 11. århundredes eventyr

Har du hørt om Cid-digtet? Det er et berømt spansk digt fra det 12. århundrede, der fortæller historien om den legendariske ridder Rodrigo Díaz de Vivar, eller Cid Campeador. Nu kan du genopleve hans eventyr på en sjov måde: Rejs til Spanien, og følg den rute, der beskrives i bogen. Idéen er, at du tager en kulturel turistrute, der fører dig igennem den indre og den østlige del af Spanien gennem områder i Castilla y León, Castilla-La Mancha, Aragón og Comunidad Valenciana.

På denne tur venter der dig steder, der er erklæret verdensarv. Der er eksempler på kunst fra romertiden, fra de kristne under muslimsk herredømme, fra maurerne, islamisk kunst og gotisk kunst og mere end 70 beskyttede naturområder. Selvom det i virkeligheden er ruter på mellem 50 og 300 kilometer, der bliver forenet med hinanden, er der i alt 2.000 kilometer vej og 1.400 kilometer afmærkede stier.  Hele ruten er opdelt i fem afsnit, der følger de forskellige fortællinger i digtet ”Cantar del Mio Cid”. Alle disse afsnit kan opleves til fods (for det meste på stier og landeveje), på mountainbike (også mest på stier og landeveje), på cykler til klassisk cykelturisme (hvis du er en cyklist, der foretrækker asfalterede veje) eller i bil eller på motorcykel (på mindre veje og nogle hovedveje). Vær opmærksom på, at der fra hovedruten også udgår andre små tematiske ruter. Nogle af disse går i cirkler og kaldes ”ringe”. De starter og slutter det samme sted. Andre kaldes ”sideveje” og er lineære ruter, der udgår fra hovedruten af historiske årsager. Hvis du klikker på hvilket som helst af de fem links herunder, finder du yderligere information om alle hovedruterne.

Cid-ruten. Første afsnit: Afvejen

I Cid-digtet fortælles der om den afvej, Cid kom ud på i 1088 på grund af kong Alfonso VI. Sammen med sin familie og nogle få trofaste riddere forlod han Castilla. Denne første del af Cid-ruten dækker den rejse, som denne berømte ridder foretog fra Vivar del Cid i Burgos til Atienza i Guadalajara.   Dette afsnit går gennem provinserne Burgos, Soria og Guadalajara. Det omfatter 341 kilometer på vej og 285 kilometer på stier, der er delt op i etaper. Hvis du rejser i bil, anbefaler vi at tage turen på fire dage, så du kan besøge de forskellige steder i ro og mag. Gåturen varer omkring 15 dage, mens det for cyklister tager omkring fem dage. Herfra kommer hovedpersonen, Vivar del Cid. Her kommer du igennem landskaber med landbrugsjorde, bjerge og skove, og du vil opleve historiske byer og landsbyer samt vigtige monumenter. For at være sikker på at få det hele med er det bedst at tage hen på det lokale turistkontor.

Vigtige steder

Burgos er et af de steder, hvor det er værd at blive lidt længere. I domkirken, der er blevet erklæret verdensarv af UNESCO, hviler resterne af Cid og hans kone, Jimena. Men der er også mange andre monumenter at se i denne by, heriblandt San Nicolás-kirken eller Huelgas-klosteret. Du må heller ikke gå glip af San Pedro de Cardeña-klosteret, hvor Cid efterlod sin kone og sine døtre på afvejen. Når du er kommet igennem Covarrubias, kan du tage på udkig efter et andet uundværligt munkebo på denne rejse: Santo Domingo de Silos-klosteret, hvortil Cid donerede noget af sin arv. Den berømte klostergang er en vaskeægte juvel fra romertiden. Der er også de romerske kirker Castillejo de Robledo med vægmalerier, San Miguel og Nuestra Señora del Rivero i San Esteban de Gormaz.

Før man når til Gormaz, hvor man finder kalifatslottet, hvor Cid var borgfoged, er der mulighed for at tage et stop ved El Burgo de Osma for at se den gotiske domkirke og den historiske bymidte. Berlanga de Duero er endnu en vigtig landsby på denne del af rejsen, der i sin tid blev foretaget af Cid, til hvem kong Alfonso VI overdrog sit herredømme i 1089. Renæssanceslottet og stiftskirken er nogle af byens attraktioner. Atienza, hvor dette afsnit ender, er også et spændende sted. Gaderne er fulde af adelshuse og romerske og gotiske templer. Desuden er der fra slottet en helt fantastisk udsigt.


Kunne du bruge disse oplysninger?



HVAD SKAL DU LAVE I SPANIEN? BESTIL DIN AKTIVITET HER

X
Spain BarcelonaSevillaMadridMálagaCórdobaGranadaCoruña, ACádizMurciaValencia-ValènciaHuescaLleidaCáceresLugoLa RiojaAsturienCantabrienBizkaiaAlicante-AlacantCastellón-CastellóPontevedraJaénGipuzkoaToledoBurgosLeónAraba-ÁlavaGironaValladolidHuelvaCiudad RealTarragonaSegoviaAlmeríaSalamancaÁvilaTeruelZaragozaNavarraCuencaZamoraBadajozAlbaceteOurensePalenciaSoriaGuadalajaraDe Kanariske ØerBalearerne
X
Baleares MallorcaIbizaMenorcaFormentera
X
Canarias La PalmaLanzaroteTenerifeGran CanariaFuerteventuraLa GomeraEl Hierro