Beliggenhed

Madrid


Flere oplysninger


Servering

Madrid er en kæmpestor by, men den har den fordel, at størstedelen af monumenterne, museerne og seværdighederne ligger koncentreret i bymidten, hvilket gør det nemmere at besøge dem til fods. Valgte man at gå gennem dette turistområde til fods uden at stoppe op og i et rask tempo, ville det tage cirka to timer at tilbagelægge distancen. Med det udbyggede offentlige transportnet kan man dog komme nemt og bekvemt omkring i alle hjørner af hovedstaden.

Hvordan kommer jeg omkring?

Med metroen kommer du nemt fra den gamle bydel ud til lufthavnen og til de større togstationer og busterminaler i Madrid (du kan læse nærmere under punktet Ankomst for at se, hvordan du kommer ind til byen fra lufthavnen). Metroen kører alle ugens dage fra kl. 6.00 til kl. 1.30 om natten, og nedgangene til den underjordiske bane er markeret med bogstavet ”M”. Busserne er også en god mulighed. Fra mandag til fredag kører de cirka fra kl. 6.00 til kl. 23.30, og i de største af byens gader er der specielle busbaner. Ruter og afgange fremgår af skiltene ved stoppestederne. Man må godt tage en rygsæk med (hvis man bærer den i hånden og ikke på ryggen) eller en kuffert (som skal være af samme størrelse, som dem man må tage med som håndbagage på et fly) samt sammenfoldelige cykler. Lørdag og søndag kører busserne i tidsrummet 7.00 til 23.00. Om natten kan man komme rundt med natbusser, der går under kælenavnet "ugler". De går fra Cibeles-pladsen og kan kendes på, at de har et ”N” foran linjenummeret. De kører søndag til fredag og helligdage mellem kl. 23.55 og kl. 6.00. Om lørdagen og om aftenen inden en helligdag kører de mellem kl. 23.00 og kl. 7.00.  Der er dog mange, som foretrækker at tage en taxa om natten af hensyn til bekvemmeligheden. Taxaerne kører døgnet rundt og er hvide med et rødt bånd på siden med Madrids byvåben og vognens licensnummer. Man kan stoppe dem på gaden, når de har det grønne lys tændt, eller man kan finde en ledig taxa på taxaholdepladserne eller ved at ringe til et taxaselskab. Taksterne kan ses i kabinen og omfatter minimumstaksten, startgebyret, kilometerprisen og ekstragebyrer som f.eks. nattakst, søn- og helligdagstakster, stations- og lufthavnsgebyrer. Den samlede pris for turen fremgår af taxametret.  For at komme rundt i Madrids omegn kan man udover busser også benytte tog. Tognettet Cercanías-RENFE er i drift fra omkring kl. 5.00-6.00 frem til kl. 24.00 og har mange daglige afgange til seværdigheder som f.eks. Alcalá de Henares, El Escorial og Aranjuez.

Hvad koster det at komme omkring?

Der findes forskellige rabatter og billetpriser. I metroen koster en almindelig billet enten 1,50 € (gælder for 5 stationer) eller 2 € (gælder for 10 eller flere stationer). Man kan også købe kombinationsbilletter til 3 €, som gælder til hele metronettet i den selvstyrende region Madrid, og metrobus-billetter til 12,20 €, som gælder for 10 rejser med både metro og bus. Alle disse billettyper er siden 2018 blevet samlet i et Multi-rejsekort. Det kan købes og optankes i estanco-kioskerne og på andre autoriserede salgssteder samt på metrostationerne for 2,50 €.

http://www.crtm.es/billetes-y-tarifas/tarjeta-multi.aspx En almindelig busbillet koster 1,50 € og kan købes hos buschaufføren.http://www.emtmadrid.es/HomeEn almindelig togbillet kan købes for 1,70 €, men der er også mulighed for at købe et 10-turs-klippekort for 10,00 €.http://www.crtm.es/billetes-y-tarifas/billetes-y-abonos/cercanias-renfe.aspx?idPestana=3 En anden mulighed er turistbilletter, der gælder for én person, og som giver mulighed for at foretage et ubegrænset antal rejser med metro, bus og Cercanías-toge. Turistbilletter kan købes for en, to, tre, fem eller syv dage. Prisen varierer mellem 8,40 € og 70,80 €, og der gives 50 % rabat til børn under 11 år. Billetterne fås i to udgaver: Kun til rejser i hovedstaden Madrid eller til rejser i hele selvstyreområdet (Zone T), der omfatter byer som Alcalá de Henares, Aranjuez, El Escorial, Toledo og Guadalajara. De kan blandt andet købes hos det regionale transportkonsortie i Madrid, på metrostationerne, hos metroens kundeservice i lufthavnen eller over internettet.http://www.esmadrid.com/abono-turistico-de-transporte-madridTuristbilletterne kan også tankes op på et Multi-rejsekort. Benyttes Multi-rejsekortet fra start til en turistbillet, opkræves der ikke den almindelige pris på 2,5 € for dette rejsekort. Hvilken mulighed er bedst?Det kommer an på, hvor du skal overnatte, hvor mange ture du planlægger at foretage, og hvor mange mennesker I rejser sammen. Turistområdet i bymidten har supergod offentlig transport med mange metrostationer og buslinjer. De fleste indbyggere i Madrid transporterer sig rundt med et 10-turs-Multi-rejsekort, da det, udover at være væsentligt billigere end en almindelig billet, også giver valgfrihed mellem metro og bus, ikke er tidsbegrænset og kan overdrages til andre, og dermed bruges af flere end én person.Andre billettyper som f.eks. turistbilletter gælder for én person og gør det muligt at benytte offentlig transport uden begrænsning i en bestemt periode.

Andre måder at komme omkring på

Turistbussen i Madrid kører forbi byens mest kendte og ikoniske steder. Billetterne, der er gyldige i en til to dage, koster henholdsvis 21 og 25 €, og der gives rabat til børn under 16 år og ældre over 65. Desuden er de gratis for børn under seks år, og der findes også familierabatter. http://madrid.city-tour.com/esEn anden original måde at komme rundt på er med Teleférico-gondolliften fra gaden Paseo del Pintor Rosales til Casa de Campo-parken. Prisen svinger mellem 4,20 og 5,90 €. (Gondolliften er i øjeblikket under ombygning.)Du kan også vælge at bevæge dig omkring på cykel, eventuelt ved at benytte bycykelservicen BiciMadrid. Prisen for lejlighedsvis at leje disse cykler ligger på 2 € for den første time og derefter 4 € for hver påbegyndt time. Flere oplysninger: http://www.bicimad.com



X
Spain BarcelonaSevillaMadridMálagaGranadaCórdobaCoruña, ACádizMurciaValencia-ValènciaHuescaLugoLleidaAsturienCáceresLa RiojaCantabrienAlicante-AlacantPontevedraCastellón-CastellóBizkaiaJaénGipuzkoaLeónToledoBurgosCiudad RealAraba-ÁlavaHuelvaValladolidGironaTarragonaSegoviaAlmeríaSalamancaCuencaÁvilaNavarraZaragozaZamoraTeruelBadajozOurenseAlbacetePalenciaGuadalajaraSoriaDe Kanariske ØerBalearerne
X
Baleares MallorcaIbizaMenorcaFormentera
X
Canarias LanzaroteLa PalmaTenerifeGran CanariaFuerteventuraLa GomeraEl Hierro