Kan du ikke læse denne mail? Så klik her

 

 183.000 pilgrimme gik den spanske Camino i 2011

Ifølge det spanske Pilgrimskontor i Santiago de Compostela, "Oficina del Peregrino", blev der i 2011 registreret i alt 183.000 mennesker,der gik den populære spanske pilgrimsrute, også kaldt Caminoen. Heraf var 105.831 mænd (57,72%) og 77.535 kvinder (42,28%). Med i alt 1.644 deltagere ligger Danmark bemærkelsesværdigt flot som nummer 3 på den internationale liste efter Spanien og Portugal.

Størstedelen af pilgrimmene valgte at gå Caminoen (153.065, 83,48%), mens andre valgte at gennemføre den på cykel (29.949, 16,33%), på hest (341, 0,19%) og 11, 0,01% gennemførte den i kørestol.
 
Rapporten fra ”Oficina del Peregrino” viser også, hvorfor de valgte at gennemføre den. 50,80 % havde både en spirituel og en religiøs baggrund for at gå Caminoen. 43,07% svarede, at de valgte ruten med en decideret religiøs baggrund, mens 6,14% af pilgrimmene i 2011 ikke havde en religiøs baggrund.
 
Størstedelen, 57,66% var i aldersgruppen 30 til 60 år, 28,44% var mindreårige og 13,90% var over 60 år.
 
Den mest populære rute med hele 72,34% var den Franske Rute.
 
Har du planlagt at vandre Pilgrimsruten i 2012, så er der masser af inspiration at hente på vores hjemmeside www.spain.info. Vi har forberedt en guide til dig, som ønsker at vandre på den Franske og den Nordlige Rute. Så der er ingen undskyldning for ikke at spænde vandrestøvlerne.
 
Den Franske Rute er den mest populære. Den begynder i Pyrenæerne og har to varianter, alt efter hvor du vælger at starte. Fra byen Roncesvalles gennem Navarra eller Somport gennem Aragonien. Begge ruter mødes i byen Puente la Reina, og derefter fortsætter den videre igennem områder i La Rioja og Castilla y León regionerne mod Galicien.
 
Den Nordlige Rute var den første, som pilgrimmene benyttede for at undgå at rejse igennem de områder, der var besat af muslimerne i middelalderen. Det mest attraktive er selve landskabet, idet størstedelen af ruten foregår langs kystlinjen med en smuk baggrund af bjerge og med udsigt over Det Cantabriske Hav. Når du kommer til byen Oviedo, kan du enten tage den alternative Nordlige Rute eller den Primitive Rute.
 
Du kan selv vælge at gå hele vejen igennem de forskellige ruter, men du kan også efter eget ønske samt fysisk kondition vælge et udgangspunkt lidt nærmere Santiago de Compostela og starte turen derfra, enten ved at vandre, cykle eller ride på hest igennem de smukke landskaber. Hvis du har en normal kondition og fysik, kan du sagtens vandre 15 kilometer om dagen til fods. Undervejs igennem ruterne møder du en enestående natur og mange forskellige mennesker.
 
For at få udleveret det præstigefyldte pilgrimsbevis af biskoppen for Santiago, skal man have gået mindst de sidste 100 km eller cyklet 200 km til selve katedralen i Santiago.
Mere information her                           Fotos i høj opløsning eller andet  her
 
 
Bliv ven med Spanien Bestil rejseguide Se vejrudsigt for Spanien

Vær sikker på at du modtager vores mails.

Tilføj fortuna.lehnsdal@tourspain.es til din adressebog
© Copyright Den Spanske Stats Turistbureau 2012