Besøg Zaragoza, en af de mest fremtrædende byer i Spanien. Aragoniens regionshovedstad ligger lige ned til Ebro-floden, halvvejs mellem Madrid og Barcelona. Der er flere gode grunde til at besøge denne åbne og gæstfri by. Seværdigheder: Læs mere
2.000 års historie.Byens gader byder på et hav af monumenter og bygningsværker, da både romere, maurere, jøder og kristne har sat sit præg på byen. Dette har bl.a. resulteret i ruinerne af et romersk cirkus; paladset Aljafería; kirker opført i mudejarstil og som af UNESCO er blevet udnævnt til verdenskulturarv; barokværker som basilikaen Nuestra Señora del Pilar; værker af den geniale maler Francisco de Goya, samt det store moderne udstillingsområde fra Expo 2008. Hvis man er kunstinteresseret, er Zaragoza uden tvivl stedet.
Fritidsaktiviteter: et væld af muligheder. Teatre, biografer, udstillinger, koncerter, festivaler, messer og meget andet. Zaragoza har noget at byde på året rundt. Kulturlivet er intenst. Oplev det i gaderne eller i byens auditorium, teater eller kongrescenter. Alle kunstneriske udtryksformer er til stede.
Velsmagende gastronomi.Smag de aragonske egnsretter, og glem endelig ikke at lægge vejen forbi en af de helt store traditioner i byen, nemlig tapas-barerne. Her serveres små gastronomiske underværker, som er en oplevelse for smagssanserne.
En populær indkøbsby.Zaragoza er en by med gode indkøbsmuligheder for enhver smag. Der findes flere gågader og store indkøbscentre, og så må man endelig ikke glemme de mange udendørs markeder. Gå en tur gennem byen, og føl dens puls og livet i gaderne.
Natteliv.Oplev Zaragoza efter mørkets frembrud. Barer, diskoteker, pubber og fortovscafeer har åbent til langt ud på natten. Byen garanterer gæsterne fascinerende oplevelser året rundt, så du behøver ikke at kede dig efter at solen er gået ned. Oplev det selv ved at besøge kvarteret med de mange barer. Du vil uden tvivl få lyst til at gentage.
Festånd.Zaragoza er en by, der altid er klar til fest. Det vil du blandt andet kunne se i påsken, hvor de religiøse processioner hvert år tiltrækker over 100.000 besøgende. Men byfesten over alle er Pilar-festen, som fejres i oktober måned. Deltag i festlighederne, som fylder gaderne med larm og livsglæde: tyrefægtning, koncerter, sportsarrangementer, religiøse optog, folklore m.m.
Kunsten at promenere.At promenere er i Zaragoza en hel tradition og noget, som alle har råd til. Tag noget behageligt tøj på, og gå en tur i byens gader. Der er ikke de store afstande, og de smukke boulevarder, alléer og gågader indbyder til denne form for samvær. Samtidig er det den bedste måde at opleve byens mange seværdigheder på.
Ture og udflugter i omegnen.Oplev Zaragozas omgivelser, som er rig på smukke landskaber, landsbyer, kursteder, kulturoplevelser og natur. Fra Fuendetodos, Francisco de Goyas fødeby, til Calatayud, indgangen til naturområdet Monasterio de Piedra. Følg vejen til Moncayo, provinsens højeste punkt, kun få kilometer fra Tarazona, en by i mudejarstil, som er fyldt med kunst. Det anbefales også at besøge egnen Las Cinco Villas, hvor man kan opleve ægte middelalderstemning. Dette er blot nogle få af de udflugtsmuligheder, der ligger inden for en radius af halvanden times kørsel og som uden tvivl vil overraske dig.
Zaragoza for dig
Praktiske oplysninger
Aktuelt
Gå ikke glip af
Du kan også besøge
Rejseforslag
Rejseplanlægger
I Zaragoza Kan du...
Praktiske oplysninger
Overnatte
More dig
Alle rettigheder forbeholdt. Turespaña © 2012
Portalen administreres af: Sociedad Estatal para la Gestión de la Innovación y las Tecnologías Turísticas, S.A. (SEGITTUR)

















































