Sevilla, der ligger ved bredden af floden Guadalquivir, er velsignet med en rig arabisk kulturarv . Den andalusiske regionshovedstad har også nydt godt af sin fortid som en blomstrende handelshavn med trafik til Syd- og Mellemamerika.
Alle gader og pladser i Sevillas historiske bykerne summer af liv og travlhed. I den gamle bydel finder man en interessant række af bygningsværker, der er udnævnt til verdenskulturarv, og kvarterer med en ægte folkelig atmosfære såsom Triana og La Macarena.
Sevilla er et fremtrædende handels- og servicecenter for den sydlige del af Den Iberiske Halvø. Byens varierede udbud af overnatningsmuligheder, der fordeler sig på kryds og tværs af bykernen, giver mulighed for at opdage de talrige seværdigheder. Museer og kunstcentrer, temaparker, biografer, teatre og diskoteker er blot nogle af de uendelige muligheder for adspredelse, der findes i en storby som Sevilla. Man må heller ikke glemme de mange udendørs caféer, barer og pubber, hvor man kan dyrke en af byens ældste og mest velsmagende skikke: at spise tapas. Læs mere
En anden god undskyldning for at besøge Sevilla er byens fester. Påsken og byfesten, Feria de Abril, der er erklæret for at være af international turistmæssig interesse, afspejler indbyggernes katolske tro og den lokale folklore. Sevillanerne er altid åbne og imødekommende over for gæster. Men Sevilla er meget mere, for byen er også et godt udgangspunkt for at rejse rundt i hele provinsen ved at følge forskellige kulturelle ruter, såsom Bética Romana-ruten eller Washington Irving-ruten.
Man kan også opleve den enorme naturrigdom i denne region, hvor man finder naturskønne områder såsom Doñana naturpark, der er udnævnt til verdenskulturarv og biosfærereservat af UNESCO, og Sierra Norte naturpark. Det er perfekte steder til at dyrke alle former for friluftssport herunder bjergvandring, ridning eller cykling. Men hvis man vil dyrke golf, ligger der over fire fremragende goflbaner i udkanten af Sevilla.
Sevilla for dig
Praktiske oplysninger
Aktuelt
Gå ikke glip af
Rejseforslag
Rejseplanlægger
I Sevilla Kan du...
Praktiske oplysninger
Overnatte
More dig

Alle rettigheder forbeholdt. Turespaña / Segittur © 2012
Portalen administreres af: Sociedad Estatal para la Gestión de la Innovación y las Tecnologías Turísticas, S.A. (SEGITTUR)

















































