Uendelige muligheder for alle
Fra smukke antikviteter til de nyeste designervarer: møbler, tøj fra førende modehuse, gaver, souvenirs eller udvalgte gastronomiske produkter frister de forbipasserende bag byens butiksruder. Madrids butikker, indkøbscentre og udendørsmarkeder byder på et væld af muligheder, når det gælder indkøb.
I Madrid er der noget for enhver smag og aldersgruppe, med talrige butikker og indkøbscentre, der i stort tal holder åbent hele dagen, både i centrum og i udkanten af byen. Hovedstaden kan opdeles i fem større shoppingområder: Salamanca, Chueca, centrum, Princesa og Cuatro Caminos.
Andre vigtige oplysninger
Åbningstider: de fleste butikker og indkøbscentre har åbent hele dagen fra 10.00 til 20.30 eller 21.30. De traditionelle forretninger har åbent fra 10.00 til 14.00 og fra 16.30 til 20.30.
Udsalg: vinterudsalget starter normalt den anden uge i januar og varer frem til slutningen af februar, mens sommerudsalget starter den 1. juli og varer til slutningen af august.
Betalingsmetoder: det mest almindelige er at betale kontant eller med kreditkort, hvilket kræver at der vises pas eller identitetskort.
Taxfree: besøgende, der kommer fra et land uden for EU, kan ved køb over 90,15 € søge om at få momsen (IVA) refunderet.
Madrid Shopping Tour: dette er en guidet tur i minibus gennem byens vigtigste shoppingområder. Billetten giver samtidig rabat i flere af byens butikker. En anden mulighed er Shopping Vip-Pack, som giver dig mulighed for at få bragt dine indkøb til hotellet samt adgang til rabatter og gaver i tilknyttede butikker.
Las Rozas Village Shopping Tour: en shoppingtur til et sted beliggende 30 minutter fra Madrids centrum, hvor der sælges tøj fra mere end 95 nationale og internationale designere til yderst fordelagtige priser og med en masse eksklusive fordele. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: +34 916404900.
Gå ikke glip af
Aktuelt
Vidste du det?
I Salamanca-kvarteret ligger Milla de Oro (Guldmilen), som har fået sit navn efter de mange fornemme og luksuriøse butikker.
Rejseplanlægger

Alle rettigheder forbeholdt. Turespaña / Segittur © 2013
Portalen administreres af: Sociedad Estatal para la Gestión de la Innovación y las Tecnologías Turísticas, S.A. (SEGITTUR)















































