Córdoba, der ligger i hjertet af den selvstyrende region Andalusien, er en blanding af fortid og nutid. Denne tusindårige gamle by, der er erklæret for verdenskulturarv, er et levende testamente for de forskellige kulturer, der har boet her i tidens løb.
Meget få steder i verden kan sige prale af at have været hovedstad i den romerske provins Hispania Ulterior og hovedstad i umayyadernes kalifat. Denne pragt kom desuden til udtryk i den intellektuelle atmosfære, som fandtes i dette center for viden og kundskab, og som frembragte personligheder såsom Séneca, Averroes eller Maimónides.
Når man spadserer gennem den historiske bydel, finder man et smukt net af stræder, pladser og hvidkalkede patioer rundt om Moské-Katedralen. Dette bygningsværk afspejler byens betydning i middelalderen og er Córdobas symbol. Læs mere
Córdoba er i dag en moderne by, der har forstået bevare sin glansfulde fortid, og tilbyder den besøgende de mest moderne faciliteter og tjenesteydelser samt et bredt udbud af overnatningsmuligheder.
Byen har gode forbindelser til de øvrige andalusiske byer og er forbundet med storbyer som Sevilla og Madrid via højhastighedstog (AVE) samt et udstrakt vejnet. Inde i byen har den besøgende et tæt net af busser ogtaxaer til sin rådighed, der gør det muligt at komme hen til det ønskede bestemmelsessted på få minutter.
Córdoba er også ensbetydende med kunst, kultur og fritid, takket være en lang række kulturelle begivenheder, som finder sted i løbet af året.: flamencofestivaler, koncerter, ballet, mm. Disse arrangementer kompletteres af talrige museer og et livligt natteliv.
I provinsen findes betydningsfulde vidnesbyrd om den mauriske arv. Her fremhæves især de arkæologiske udgravninger Medina Azahara, der ligger lidt uden for Córdoba. Provinsen har imidlertid også noget særligt at byde på for naturelskere. Naturparkerne Sierra de Cardeña y Montoro i Los Pedroches, Sierra de Hornachuelos og Sierras Subbéticas giver mulighed for at udøve alle former for friluftssport, samtidig med at man kan nyde provinsens naturrigdom.
Córdoba for dig
Praktiske oplysninger
Aktuelt
Gå ikke glip af
Du kan også besøge
Rejseforslag
Rejseplanlægger
I Cordoba Kan du...
Praktiske oplysninger
Udforske gastronomien
Alle rettigheder forbeholdt. Turespaña © 2012
Portalen administreres af: Sociedad Estatal para la Gestión de la Innovación y las Tecnologías Turísticas, S.A. (SEGITTUR)

















































