Det perfekte rejsemål i Spanien ifølge din personlighedstype #Spainforyou

Det perfekte rejsemål i Spanien ifølge din personlighedstype #Spainforyou


Drømmer du om ekstraordinære naturoplevelser? Er du altid klar til at kaste dig ud i nye eventyr? Kan du lide vandreture i bjergene, eller foretrækker du at dase på stranden? Vil du betegne dig selv som en rigtig læsehest? Eller vil du allerhelst bare nyde en smuk solnedgang sammen med din bedre halvdel? Uanset hvad du er til, har Spanien det perfekte rejsemål til dig.

Hvis du holder af naturen, kan du f.eks. besøge Ciudad Encantada (den fortryllede by) i Cuenca, Pyrenæernes imponerende bjerglandskaber, de ældgamle skove i nationalparken Garajonay eller naturstierne i nationalparken Ordesa y Monte Perdido, hvor du kan tage på vandretur, klatre eller køre på mountainbike. Er du derimod mere til rendyrket afslapning, vil du elske strandene på Balearerne eller de Kanariske Øer, hvor du kan nyde en stille stund og solens varme. Kan du bare slet ikke få nok kulturoplevelser, bør du lægge vejen forbi de velrenommerede universiteter i Alcalá de Henares og Salamanca, den hellige grotte i Covadonga og klosteret i Santo Domingo de Silos. Hvis du er mere interesseret i, hvad der rører sig i kulturlivet lige nu og her, er moderne storbyer som Valencia, Bilbao og Madrid umulige at komme udenom. Skal du på en romantisk rejse med din partner, så lad kærligheden blomstre i Spanien. Det kunne f.eks. være i Barcelonas Park Güell eller i hyggelige historiske bydele og bittesmå fiskerlandsbyer, hvor I kan slentre rundt i gaderne og kigge på bygninger, som stadig består efter adskillige århundreder. Og vil du bare langt væk fra hverdagens stress og jag, kan du pleje krop og sjæl i naturens egne spafaciliteter i Ourense og Mar Menor. Find det rejsemål, der passer bedst til din personlighed! Del dem med familie og venner på de sociale medier, og brug hashtagget #Spainforyou. Lad rejsen begynde!  


Kunne du bruge disse oplysninger?



X
Spain SevillaMadridMálagaCórdobaA CoruñaHuescaBarcelonaGranadaCádizValenciaCastellón - CastellóLleidaCáceresMurciaLa RiojaPontevedraAsturienAlicante - AlacantCantabrienVizcaya -VizkaiaLugoGuipúzcoa - GipuzkoaBurgosJaénAlmeríaToledoTarragonaAlava - ArabaTeruelÁvilaHuelvaLeónCiudad RealGironaZaragozaZamoraSalamancaSegoviaBadajozNavarraCuencaValladolidPalenciaSoriaOurenseAlbaceteGuadalajaraDe Kanariske ØerBalearerne
X
Baleares IbizaMallorcaMenorcaFormentera
X
Canarias LanzaroteLa PalmaTenerifeGran CanariaFuerteventuraGomeraHierro