Kirsebærtræer i blomst i El Capricho-parken. Madrid

Der er noget for enhver smag. De findes fyldt med smuk natur, med plads til at dyrke sport i den friske luft, nogle er monumenter i sig selv, andre giver plads til romantiske gåture, mens andre igen har legepladser, indeholder store zoologiske haver eller endda sjove forlystelsesparker.

  • Madrid

    Krystalpaladset i Retiro-parken i Madrid

    Madrids grønne lunge er Retiro-parken. Den byder bl.a. på sejlture i robåde på søen, udstillinger på museet Reina Sofía og afslapning foran de små paladser. Der findes mange flere i Madrid, hvoraf bør nævnes Sabatini og Moro med udsigt til kongeslottet, den moderne Madrid Río, den smukt anlagte El Capricho eller den store Casa de Campo, hvor den zoologiske have og forlystelsesparken ligger.

  • Barcelona

    Güell-parken. Barcelona

    Magien og farverne har til huse i Gaudís Güell-park fyldt med mosaikker, drager og runde former. Vi anbefaler også et besøg i Montjuïc-parken, hvor Kataloniens kunstmuseum og Fundación Miró-museet ligger. Få så meget som muligt ud af det, og se også det magiske springvand om aftenen. I centrum omkring Arco del Triunfo ligger Ciudadela-parken. Hvis du er på udkig efter en særpræget park, så tag til Horta, og gå tur i den labyrintagtige have.

  • Valencia

    Turia-haven. Valencia

    Der går en enorm park med over 9 kilometers grønne gangområder gennem byen. Det er Turia-haven, som ligger i den gamle flodseng af samme navn. I hver af enderne ligger den zoologiske have Bioparc og Byen for Kunst og Videnskab. Hvis du er afsted med børn, bør I besøge den nærliggende Gulliver-park, som er tilegnet denne berømte sagnhelt. Omkring midten af Turia-haven ligger Real-haverne og Monforte-haverne, som også er et besøg værd.

  • Sevilla

    Lysthus i María Luisa-parken i Sevilla

    En køretur i hestevogn gennem María Luisa-parken (hestevognene kaldes også calesas i Sevilla) er en enestående og helt igennem andalusisk oplevelse, hvor du ser haverne, Plaza de España og andre monumenter som f.eks. Giralda-tårnet, katedralen og Real Alcázar-borgen. Sidstnævnte er et ekstraordinært eksempel på mudejarkunst, og haverne er et must (de vil være velkendte, fordi de danner rammen om forskellige filmoptagelser, f.eks. i Game of Thrones).

  • Málaga

    Nattebillede af Centre Pompidou, Málaga

    Hvis du har lyst til at gå rundt blandt monumenterne eller vil opleve et romantisk øjeblik, anbefaler vi Alameda-parken eller Málaga-parken (tæt på Centre Pompidou). Du kan også slappe af mellem appelsintræer og små springvand i Jardín de Puerta Oscura. Hvis du vil se den subtropiske flora og opleve følelsen af at spadsere gennem junglen, kan du tage til den botanisk-historiske have La Concepción, som ligger lidt uden for byen.

  • Bilbao

    Doña Casilda-parken i Bilbao. Bilbao

    Byens grønne områder ligger omkring floden, tæt på Guggenheim-museet og kunstmuseet. Det første ligger f.eks. ved Campo de los Ingleses. Det område, der er tættest på floden, er Ribera-parken, hvor du kan gå tur mellem skulpturer på grund af Bilbaos fortid som industri- og havneby. Sidst men ikke mindst skal Doña Casilda nævnes. Det er byens vigtigste park, som ligger ved kunstmuseet.

  • Palma

    Son Marroig-haverne. Deià

    I byen ligger der skønne, centralt beliggende alléer, såsom S'Hort del Rei og Parque del Mar, midt i et storslået område. Der er også små haver tilhørende herskabsvillaer, som man kan besøge. En af dem er Jardín del Obispo. På de øvrige øer findes der også nogle yderst anbefalelsesværdige som f.eks. Son Marroig (en stor smuk have med udsigt til Middelhavet i Deià) og Alfabia-haverne (af arabisk oprindelse og beliggende i Bunyola).


Kunne du bruge disse oplysninger?



X
Spain SevillaBarcelonaMadridCórdobaMálagaValenciaA CoruñaCádizGranadaHuescaCáceresAlicante - AlacantGuipúzcoa - GipuzkoaPontevedraMurciaLleidaLa RiojaAsturienCastellón - CastellóCantabrienVizcaya -VizkaiaToledoLugoGironaAlava - ArabaJaénBurgosAlmeríaTarragonaHuelvaLeónTeruelÁvilaSegoviaCiudad RealSalamancaZaragozaValladolidBadajozNavarraCuencaZamoraPalenciaSoriaOurenseAlbaceteGuadalajaraDe Kanariske ØerBalearerne
X
Baleares MallorcaIbizaMenorcaFormentera
X
Canarias LanzaroteLa PalmaGran CanariaTenerifeFuerteventuraGomeraHierro