Pinchos de tortilla y jamón

Det perfekte Spanien for dig, hvis du er madglad


Elsker du at spise og prøve nye retter? Bruger du lang tid på at smage på maden, og besøger du steder udelukkende på grund af gastronomien? Bringer madens dufte, farver og smage dig ind i en anden dimension? Så er du en rigtig feinschmecker med en glubende appetit på livet – og mad.

Den spanske madkultur er intet mindre end legendarisk. Hundredvis af traditionelle retter har været med til at gøre det spanske køkken til ren kult for et madøre som dig. Sørg for at sikre dig en plads ved bordet, når der serveres sund og lækker middelhavskost, som er tilsat den helt rigtige mængde olivenolie og tilmed udgør en del af verdens immaterielle kulturarv. Har du hang til paella, er Valencia-regionen det absolutte moderland, de bedste udgaver af supperne gazpacho og salmorejo fås i Andalusien, mens hovedstadsområdet lokker med den lækre gryderet cocido madrileño. I Castilla y León er lam den helt store hofret, men du kan selvfølgelig også besøge en lokal tapasbar i gode venners selskab. Hvis turen går til det nordlige Spanien, vil du i Asturien utvivlsomt blive budt på bønnesuppen fabada serveret med et glas af den lokale æblecider, og i Galicien står menuen på lækre friskfangede skaldyr. Du har sikkert altid plads til en bid mere, så lad dig forføre af det bedste af det bedste. Spanien byder på et imponerende udvalg af gourmetrestauranter beriget med utallige Michelin-stjerner. Et andet absolut must på din gastronomiske rundtur i Spanien er at lægge vejen forbi et af de mange gourmetmarkeder, hvor der venter dig fantastiske smagsoplevelser med de bedste, helt friske råvarer. Har vi fået dine tænder til at løbe i vand? Når du er færdig med at spise, skal du huske at lægge billeder ud på de sociale medier, så dine venner bliver grønne af misundelse. Del dem med familie og venner på de sociale medier, og brug hashtagget #Spainforyou. Lad rejsen begynde!  

Kunne du lide vores forslag? Du kan udforske endnu flere perfekte rejsemål til endnu flere personlighedstyper her.  


Kunne du bruge disse oplysninger?



X
Spain SevillaMadridCórdobaBarcelonaMálagaValenciaA CoruñaGranadaCáceresCastellón - CastellóLleidaLugoMurciaHuescaVizcaya -VizkaiaLa RiojaCádizPontevedraCantabrienAlicante - AlacantBurgosGuipúzcoa - GipuzkoaToledoAlmeríaAsturienJaénAlava - ArabaTarragonaHuelvaÁvilaTeruelLeónZamoraZaragozaSalamancaCiudad RealGironaSegoviaNavarraBadajozCuencaValladolidOurenseSoriaPalenciaAlbaceteGuadalajaraDe Kanariske ØerBalearerne
X
Baleares MallorcaIbizaMenorcaFormentera
X
Canarias Gran CanariaLa PalmaLanzaroteTenerifeGomeraFuerteventura