Mallorcas katedral

Pak kufferten, for vi skal på weekentur til den baleariske solskinsø Mallorca. Mallorcas hovedstad Palma er en charmerende kystby, som byder på spændende seværdigheder og en rig kultur – perfekt til en weekend getaway.

Men hvad skal man opleve på en weekendtur i Palma og omegn? Vi giver dig et par ideer herunder.

  • Catedral de Palma

    Under dit ophold i Palma er der en række seværdigheder, som du ikke må gå glip af: katedralen, Bellver-borgen, det gamle handelssted La Lonja og Almudaina-paladset er blot nogle af dem. Derudover byder byen på flere interessante museer. Vi anbefaler et besøg på Es Baluard eller Fundación Pilar y Joan Miró. Hvis du vil på indkøbstur, kan du vælge de eksklusive butikker på Passeig del Born. Ved spisetid findes der restauranter af enhver art i kvartererne La Llotja, Born og Porta de Santa Catalina. Den bedste måde at lære Palma at kende på er at gå en tur i byen eller hoppe på en af turistbusserne. Ah! Hvis vejret er til det (klimaet plejer at være mildt næsten hele året rundt), kan du også bade på en af byens fem strande.

    Se mere

  • Detail of the Old Grand Hotel, currently CaixaForum. Palma

    Palma kan bryste sig af sine mange eksempler på modernistisk arkitektur med bygningsværker af kendte arkitekter som Antoni Gaudí, Lluís Domenech og Joan Rubió i Bellver. Klik på + herunder for at få flere oplysninger om, hvordan du bedst oplever Art Nouveau på Mallorca.

    Se mere

  • Courtyard in the Palau March building

    Vidste du, at Palma er fyldt med gårdhaver, der er ægte arkitektoniske perler, og som du ofte slet ikke kunne forestille dig fandtes? Den bedste måde at opleve gårdhaverne på, er ved at følge med på på en guidet rundtur(spørg på turistkontoret), da mange af gårdhaverne er privatejede. Her giver vi dig flere tips til, hvordan du kan se dem.

    Se mere

  • Carthusian monastery of Valldemossa

    Under 30 kilometers kørsel fra Palma ligger Valldemossa, som bl.a. er berømt for sit smukke kloster, hvor musikeren Chopin og forfatteren George Sand overnattede. Mange mener, at det er en af de smukkeste landsbyer på Mallorca, og når du  går rundt i de stenbelagte gader og over de charmerende pladser, så har du i hvert fald ikke lyst til at tage derfra.

    Se mere

  • Sóller Port by night. Majorca

    Lidt over 30 kilometers kørsel fra Palma ligger den charmerende lille by Sóller. Du kan vælge at leje en bil, eller du kan gøre det på en mere original måde: Tage veterantoget med traditionelle trævogne, som kører mellem Palma og Sóller på en rute gennem bjerge og dale. Det er en oplevelse i sig selv. Sóller ligger i øvrigt kun omkring 20 kilometer fra Valldemossa, så du behøver ikke at vælge imellem den ene eller den anden by, men kan besøge begge på samme dag.

    Se mere

  • Cabo Formentor

    Hvis du er på udkig efter noget mere aktivt, så vil Tramuntanabjergene være noget for dig. Her er ruter, som er perfekte til både vandre- og cykelture. Det er en bjergkæde på over 100 kilometer, som går parallelt med kysten gennem hele den nordvestlige del af øen fra Andratx til Formentor. Der er hundredvis af stier, der ofte har forbindelse til den lange rute GR-221, hvor der er hytter, pausesteder og aktivitetscentre. Hvis du foretrækker at ride, kan du også gøre det i dette område, hvor der er flere virksomheder som organiserer rideture. Og hvis du vil have endnu mere eventyr, så er der mange andre muligheder: canyoning, dykning, klatring, vandski, kitesurfing, rafting.

    Se mere


Kunne du bruge disse oplysninger?



X
Spain SevillaBarcelonaMadridCórdobaMálagaValenciaA CoruñaCádizGranadaHuescaCáceresCantabrienGuipúzcoa - GipuzkoaAlicante - AlacantPontevedraMurciaLleidaLa RiojaAsturienCastellón - CastellóVizcaya -VizkaiaToledoGironaLugoAlava - ArabaJaénBurgosAlmeríaTarragonaHuelvaLeónTeruelÁvilaSalamancaSegoviaCiudad RealZaragozaValladolidCuencaBadajozNavarraZamoraPalenciaOurenseSoriaAlbaceteGuadalajaraDe Kanariske ØerBalearerne
X
Baleares MallorcaIbizaMenorcaFormentera
X
Canarias LanzaroteLa PalmaGran CanariaTenerifeFuerteventuraLa GomeraHierro