Cofete-stranden (Fuerteventura)

Ferie på De Kanariske Øer: Sig hej til solen

For at udnytte alle de ting, som de syv Kanariske Øer tilbyder dig, foreslår vi en rejseplan med de ting, som du ikke må gå glip af på de enkelte øer. Vi forestiller os et ophold på mindst to dage på hver ø, og vi ved, at det er i underkanten. Udnyt de gode forbindelser til internationale lufthavne, og tag til paradiset lige så mange dage, som du har mulighed for.

De to hovedøer er Gran Canariaog Tenerife. Vi starter med dem, fordi de vigtigste fly- og færgeforbindelser går herfra til de øvrige øer:  Fuerteventura, Lanzarote, La Gomera, La Palma og El Hierro. Find ud af hvordan, og nyd rejsen.

De Kanariske Øer Fuerteventura og Lanzarote

  • 1 GRAN CANARIA
  • 2 FUERTEVENTURA
  • 3 LANZAROTE

Gran Canaria

Den er kendt som miniaturekontinentet, så forestil dig alle de ting, som du kan se. Den vigtigste by er Las Palmas de Gran Canaria, hovedby for de østlige øer. På et besøg hertil er det et must, at du spadserer gennem den gamle bydel Vegueta og ned ad handelsgaden Triana, tager en dukkert på familiestranden Las Canteras inde i byen eller udnytter det store udbud af fornøjelser. Her er nogle gode råd til at tilbringe en dag i byen.Når du organiserer dit besøg på øen, så husk på, at den sydlige del har højere temperaturer og flere strande. Når du bevæger dig ind på øen, kan temperaturen falde.

Ture på øen

Ekskursioner rundt om øen er meget populære. Hvorfor? På en rundtur på cirka 250 kilometer kommer du til at se Santa Ana-katedralen i Arucas, havnen i Agaete, udsigten fra Mirador del Balcón i La Aldea, den maleriske havneby Mogán samt nogle af de mest populære turiststrande som Arguinegüin, Patalavaca, Puerto Rico, Amadores og andre små bugter, ligesom du også kan gå tur i den gamle bydel i Telde.Hvis der er en strand, som skiller sig ud fra de andre, er det imidlertid Maspalomas: en ørken af klitter, som når helt ud til havet. Vi anbefaler dig at gå langs bredden til den nærliggende strand Playa del Inglés.Inde på øen må du huske at besøge landsbyerne Tejeda og Teror. Hvis du har tid, og især hvis du er glad for naturen, så notér dig også udsigtspunktet Pozo de las Nieves, naturparken Nublo, dæmningen Las Niñas og den vulkanske Caldera de Bandama.

Fuerteventura

Et afslapningsparadis med over 150 kilometers strand. En drøm for surfere. En uendelig park af sand og god leg for børnene. Alt dette er Fuerteventura, en ø med uberørte kyststrækninger, turkisfarvet vand og hvidt sand, der er erklæret biosfærereservat. Vi fortæller dig her, hvordan du bedst bruger nogle dage der.Hvis du stadig har tid tilbage, anbefaler vi dig en lille sejltur til Islote de Lobos fra Corralejo-havnen, snorkling eller et besøg til ørkenens fauna i Oasis Park.

De Kanariske øers strand

Den perfekte plan på Fuerteventura er at kombinere nogle solskinstimer på stranden med et godt måltid fisk eller stegt gedekid samt de lokale oste og en eller anden form for vandsport. Når aftenen falder på, kan du gå en tur og spise middag i Corralejo, Morrojable, Costa Calma eller Caleta de Fuste.Du vil elske at bade på strande som den lange Sotavento, Cofete, Morro Jable eller Costa Calma (i syd) eller på strandene Concha i Cotillo og Grandes Playas de Corralejo (begge i nord). Sidstnævnte ligger ved foden af naturparken Dunas de Corralejo, en imponerende ørken fyldt med klitter. Hvis du aldrig har kastet dig ned af en kæmpe klit, har du mulighed for at gøre det her.Andre seværdigheder er udsigtspunkterne Peñitas og Morro Velosa, der ligger tæt på Betancuria. Se det imponerende landskab.

Lanzarote

Hvis du kun kan være to dage på øen, anbefaler vi dig her nogle aktiviteter, som du ikke bør gå glip af, f.eks. et besøg til det beskyttede landskab La Geria, hvor du kan se den oprindelige vindyrkningsmetode på Lanzarote og smage øens hvidvine, en tur på kamel (f.eks. i nationalparken Timanfaya), en ekskursion til lagunen Charco de los Clicos eller dukkert på strande som f.eks. Papagayo eller Cucharas. Andre strande, som er meget anbefalelsesværdige, men som er sværere at komme til, er Las Conchas og nudiststranden Famara.

Vulkansk magi

Ja! Magien findes på Lanzarote. Sådan ser det i hvert fald ud, når du oplever naturen. Naturen her er så særegen, at øen er erklæret biosfærereservat af UNESCO. Det er endvidere nemt at lære mere om den på kunst-, kultur- og turistcentrene. Der er seks primære seværdigheder, som man kan se med en kombineret billet. Det drejer sig om nationalparken Timanfaya (ildbjergene), grotten Cueva de los Verdes, kaktushaven Jardín del Cactus, grotten Jameos del Agua, udsigtspunktet Mirador del Río og det moderne kunstmuseum Castillo de San José. Hvis dit ophold er kort, kan du overveje en billet til de første fire centre.Det er også noget helt særligt at besøge landsbyer som fiskerbyen El Golfo, landsbyen i de tusind palmetræers dal, Haría, Yaiza og byens rolige gader med hvide huse, den livlige havneby Puerto del Carmen eller handelsbyen Puerto Calero.

Gode råd og finurligheder



  • For at finde rundt i flyforbindelserne til de enkelte øer råder vi dig til at kigge på hjemmesiden for lufthavne i Spanien eller for turisme på De Kanariske Øer.
  • Find badetøj og solcreme frem, og glem alt om stress, når du besøger De Kanariske Øer. Hvis du har tænkt dig at tage på vandretur eller bevæge dig ind i landområderne, så husk også, at temperaturerne her kan være koldere.
  • Vi anbefaler også, at du bevæger dig rundt i bil, hvis du har kort tid og gerne vil nå at se meget. Øerne har mange lejebiler til rådighed, men det er altid bedst at reservere hjemmefra.
  • Tag kamera med, og husk opladeren. Du kommer til at se mange smukke steder, og du vil garanteret gerne forevige dem. De Kanariske Øer skiller sig ud på grund af deres biodiversitet samt flora og fauna, som kun findes her. Derfor skal du passe godt på miljøet og glæde dig over naturen.
  • Et basalt råd, der er vigtigt og delikat: Smag den populære gastronomi. På alle øerne vil du finde udsøgte oste, lokale vine, lækre desserter og et stort udvalg af "mojos" (salsaer), som du kan spise til de dejlige "papas" arrugadas (kartofler kogt i saltlage) eller "gofio amasado" (dej af majsmel og sukker). Husk endvidere på, at bananer fra De Kanariske Øer er kendt i hele verden. Her får du nogle forslag på de forskellige øer:Gran Canaria: typiske retter er det stegte svinekød "pata asada", osten "queso de flor", kartoflerne "papas arrugadas" med "mojo picón" (en stærk salsa), suppen "sancocho" og den søde "bienmesabe".Lanzarote: ostene, der er kendt som "conejeros" er en perfekt kombination til et glas vin og inden for konditoriet kan vi fremhæve peanutbrødene "pan de maní" og "roscos de alma".Fuerteventura: stjernerne er osten "majorero", stegt gedekid "cabrito" og alle de fisk, der serveres i havnebyerne.

Sådan kommer du frem og kommer rundt


Der er direkte flyforbindelser til praktisk talt alle lande i EU. Desuden er der adskillige daglige flyafgange mellem de tre øer og forbindelser fra Gran Canaria til resten af De Kanariske Øer på under en time. Der findes også færgeruter mellem alle øerne.Forbindelser mellem øerne fra Gran Canaria: Fra lufthavnen, som ligger knap 25 kilometer fra Las Palmas de Gran Canaria og cirka 30 fra turistområdet i syd, er der direkte forbindelser til Tenerife, Fuerteventura, Lanzarote, La Palma og El Hierro. Færgeforbindelserne til resten af øerne sker fra havnen i Las Palmas de Gran Canaria og havnen i Agaete i nord.Forbindelser mellem øerne fra Fuerteventura: Lufthavnen ligger cirka 5 kilometer fra hovedbyen, Puerto del Rosario. Der er hyppige direkte forbindelser til Gran Canaria og Tenerife. Færgeforbindelserne til Lanzarote sker fra Corralejo. Fra Puerto del Rosario og Morro Jable er der forbindelse til Gran Canaria og Tenerife.Forbindelser mellem øerne fra Lanzarote: Lufthavnen ligger cirka 5 kilometer fra byen Arrecife og der er adskillige direkte flyafgange til Gran Canaria og Tenerife. Færgeforbindelserne sker fra havnen i Arrecife (til Gran Canaria, Tenerife og La Palma) og fra havnen i Costa Blanca (til Fuerteventura).


Kunne du bruge disse oplysninger?



HVAD SKAL DU LAVE I SPANIEN? BESTIL DIN AKTIVITET HER

Se alle aktiviteterne

X
Spain SevillaBarcelonaMadridCórdobaMálagaValenciaA CoruñaCádizGranadaHuescaAlicante - AlacantCáceresGuipúzcoa - GipuzkoaPontevedraMurciaLleidaLa RiojaAsturienCastellón - CastellóCantabrienVizcaya -VizkaiaToledoLugoGironaAlava - ArabaJaénBurgosAlmeríaTarragonaHuelvaLeónTeruelÁvilaSegoviaCiudad RealSalamancaZaragozaValladolidBadajozNavarraCuencaZamoraPalenciaSoriaOurenseAlbaceteGuadalajaraDe Kanariske ØerBalearerne
X
Baleares MallorcaIbizaMenorcaFormentera
X
Canarias LanzaroteLa PalmaGran CanariaTenerifeFuerteventuraGomeraHierro