Mallorca, et privilegeret feriemål på De Baleariske Øer




Beliggenhed

Mallorca


Mallorca er synonymt med dejlige strande og badebugter af international klasse, men også natur, golf, kultur, vandsport, underholdning og meget andet. Der er mange gode grunde til at besøge denne ø, der er den største af De Baleariske Øer.

Mallorca er en knap 80 kilometer bred ø med en stærkt varieret natur. Den ca. 550 kilometer lange kystlinje rummer nogle af de smukkeste strande og badebugter i hele middelhavsområdet. De store hvide sandstrande med alverdens faciliteter står i skøn kontrast til de små idylliske badebugter, der ligger presset ind mellem høje klippefremspring og store fyrreskove. Det klare og rene vand er ideelt til en svømmetur og indbyder til alle former for vandsport, herunder dykning, vandski, windsurfing, fiskeri, sejlads og endda surfing. Der er også gode muligheder for at dyrke andre former for sport. For golfspillerne er Mallorca også mulighedernes land. Øen har flere velplejede golfbaner, der indgår som en naturlig del af omgivelserne og er tilpasset alle niveauer.

Den største af De Baleariske Øer er fuld af behagelige overraskelser. At leje en bil eller tage med på en arrangeret udflugt er blot et par af de muligheder man har, når øens natur skal udforskes. Mallorca råder over et imponerende antal udlejningsbiler. En anden mulighed er at benytte den offentlige transport, der forbinder øens største byer. Der går tog fra hovedbyen Palma til Sóller på nordsiden af øen. Der er tale om en særdeles anbefalelsesværdig tur, idet man får god mulighed for at nyde øens smukke natur. Hvis man er til sport, er cykel- og vandreturene den sundeste måde at komme omkring på. Mallorca er dækket af et net af små veje og stier, der indbyder til denne form for turisme. Der findes utallige ruter, såvel langs kysten som i indlandet, der er perfekt skiltede med detaljerede rutebeskrivelser. En cykel- eller vandretur er absolut den bedste måde at opleve øens landområder på. Oplev den autentiske mallorcanske atmosfære og de næsten uberørte landskaber. Det er bestemt umagen værd.

Naturen indtager en fremtrædende position. Hen ved 40 procent af øen er fredet område, og dens natur er fuld af kontrastfulde oplevelser: grotter, fyrreskove, saltsøer, grønne bjerge, vilde bjerglandskaber. Blandt de mange naturområder vil vi her fremhæve de mægtige Tramuntana-bjerge på den nordlige side af øen, hvis højeste punkt er omkring 1.400 meter højt. Ikke langt herfra ligger nogle af Mallorcas mest maleriske landsbyer, heriblandt Deià, Pollença og Valldemossa, der i århundreder har tiltrukket kunstnere fra nær og fjern. En anden anbefalelsesværdig udflugt går til nationalparken Cabrera, en gruppe af småøer, der kun ligger en times sejlads fra Mallorca.

På Mallorca er kulturen en del af hverdagen. Året rundt kan man opleve festivaler, koncerter, litteraturforelæsninger, udstillinger, digtoplæsninger, teaterforestillinger m.m. Palma er med sin smukke gamle bydel centrum for øens kulturelle og kunstneriske aktiviteter. Glem ikke at lægge vejen forbi den gamle bydel om aftenen, da dette område byder på et varieret og spændende natteliv. Mallorca besøges hvert år af en række kendte personligheder fra film, politik, mode m.m., der lader sig friste af øens charme.

Mallorca råder over et veludviklet transportnet såvel til vands som i luften. Øens internationale lufthavn, Son Sant Joan, ligger otte kilometer uden for Palma og beflyves af luftfartselskaber fra mange forskellige lande. Mallorca har regelmæssige afgange fra havnene i Palma og Alcúdia til de andre øer i øgruppen og fastlandet. Dette veludviklede transportnet gør det muligt at arrangere endagsudflugter til øer som Ibiza og Menorca.




Kunne du bruge disse oplysninger?




Obligatoriske steder



HVAD SKAL DU LAVE I SPANIEN? BESTIL DIN AKTIVITET HER


Se alle aktiviteterne



X
Spain BarcelonaSevillaMadridMálagaCórdobaA CoruñaValenciaCádizGranadaCantabrienCáceresMurciaPontevedraLleidaAlicante - AlacantLa RiojaCastellón - CastellóGuipúzcoa - GipuzkoaAsturienLugoVizcaya -VizkaiaGironaHuescaToledoBurgosJaénTarragonaAlava - ArabaAlmeríaÁvilaLeónHuelvaSegoviaZaragozaTeruelSalamancaCiudad RealValladolidBadajozNavarraCuencaZamoraPalenciaOurenseAlbaceteGuadalajaraSoriaDe Kanariske ØerBalearerne
X
Baleares MallorcaIbizaMenorcaFormentera
X
Canarias LanzaroteLa PalmaGran CanariaTenerifeFuerteventuraLa GomeraHierro