Beliggenhed

Pontevedra


"Gudernes øer". Det var det tilnavn, som romerne gav Cíes-øerne i Galicien – et tilnavn, som i høj grad stadig er relevant den dag i dag. Cíes-øerne kan bedst beskrives som et idyllisk paradis, hvor du kan nyde naturen og havet i Nordspanien. Når du besøger Cíes-øerne, vil du straks forstå, hvorfor avisen The Guardian har kåret øgruppens vigtigste strand til verdens bedste. Og hvorfor Cíes-øerne nok er det nærmeste, vi kommer paradis på jord.

Krystalklart vand i intense turkise farvetoner. Strande af fint, hvidt sand. En sø med vand så klart, at du kan se alle de fisk, der svømmer rundt. Det kunne lyde som troperne, men det er faktisk Cíes-øerne i det nordvestlige Spanien, vi taler om. Cíes-øerne består af tre øer, der ligger i udmundingen af fjordene Rías Baixas i Galicien ud for kysten ved Vigo. Denne øgruppe er foruden at være et drømmesyn også et sted med stor økologisk værdi. Det smukke landskab er en del af nationalparken Islas Atlánticas, som skiller sig ud ved det mangfoldige dyreliv på havbunden, og som derudover også er hjem for nogle af verdens vigtigste kolonier for havfugle.Atlanterhavet, sandbanker, granskove, skrænter; Cíes-øerne byder på et utroligt landskab, som bestemt er guderne værdigt.

Sådan kommer du hertil

Udover en guddommelig skønhed, er Cíes-øerne også kendte for sin ro og renhed. For at bevare miljøet og undgå overbefolkning er adgangen til øerne begrænset til 2200 personer om dagen. I påsken, weekender, maj måned, samt hen over sommeren går der regelmæssig bådfart fra Vigo, Baiona og Cangas de Morrazo. Det er også muligt at overnatte på øerne.Der findes en campingplads med 800 pladser, som holder åbent i påsken, de efterfølgende weekender frem til juni samt alle dage mellem juni og september, forudsat at vejrforholdene tillader den regelmæssige bådfart. Hvis du ønsker at benytte campingpladsens faciliteter, skal du reservere plads på forhånd via nationalparkens hjemmeside og medbringe din reservation, når du står på båden i Vigo, hvor campingpladsens turistinformation ligger. Hvis du tager båden fra Cangas eller Baiona, skal du imidlertid vise reservationen på campingpladsen, når du ankommer til øen (i påsken er det ikke nødvendigt at reservere).

En perfekt stranddag med mere

Det første, du vil se, når du nærmer dig Cíes-øerne, er den imponerende sandbanke Rodas, som forbinder øen Monteagudo med øen Faro. Det er dog ikke den eneste strand, som du ser på den østlige side af øgruppen. Figueras, der besøges af nudister, eller Nosa Señora er nogle af de andre strande. På strandene findes der alle de serviceydelser, som du har brug for til en perfekt dag på stranden: barer og restauranter, toiletter, livreddere, lægehjælp med mere.

Hvis du gerne vil helt tæt på naturen, kan du tage på vandretur på Cíes-øerne. Der findes fire etablerede ruter, som starter ved informationshuset. Du kan blandt andet opleve skovområder, søen Los Niños, et fugleobservatorium, ruiner fra før romertiden og storslåede panoramaer over skrænterne på den vestlige del fra øernes fyrtårne. I oplysningscentret Centro de Interpretación, der ligger i det gamle kloster San Estevokan du få mere at vide om de forskellige ruter, miljøet og reglement. Indimellem bliver der desuden arrangeret rundture. På parkens hjemmeside kan du finde oplysninger om disse rundture, og hvordan du kan reservere plads.  

På Cíes-øerne er det tilladt at dykke og sejle. Du skal blot søge om tilladelse via nationalparkens hjemmeside. Husk at du kan blive bedt om at fremvise en fotokopi af dit id-kort, dit dykkercertifikat og dit sejlerbevis, når du kommer frem.

Kommer du til Cíes-øerne, vil du ikke blive skuffet, men du vil måske finde ud af, at det er svært at finde ord for at beskrive "gudernes øer". Flere oplysninger: Nationalparkernes hjemmeside Turisme i Rías Baixas Miljøministeriet.Islas Atlánticas Nationalpark  




Kunne du bruge disse oplysninger?






X
Spain BarcelonaSevillaMadridCórdobaMálagaValenciaCádizA CoruñaGranadaCáceresCantabrienAlicante - AlacantMurciaLleidaCastellón - CastellóPontevedraGuipúzcoa - GipuzkoaAsturienLa RiojaVizcaya -VizkaiaHuescaGironaToledoAlava - ArabaJaénLugoAlmeríaTarragonaHuelvaBurgosSegoviaZaragozaTeruelÁvilaSalamancaCiudad RealLeónValladolidBadajozCuencaZamoraNavarraOurenseSoriaAlbaceteGuadalajaraPalenciaDe Kanariske ØerBalearerne
X
Baleares MallorcaIbizaMenorcaFormentera
X
Canarias LanzaroteLa PalmaGran CanariaTenerifeFuerteventuraLa GomeraHierro