Avantgarde vingårde: Spaniens emblematiske vingårde




Arkitektur, vin, design og kunst.Besøg Spaniens mest avantgarde vingårde i bygninger, der kombinerer funktionalitet og æstetik og som er blevet designet af nogle af verdens vigtigste arkitekter.På disse steder er vinen sat helt i centrum.

Har du overvejet at lære vinkulturen nærmere at kende via vingårdene?De er en fantastisk mulighed for at opleve denne verden af sensationer, dufte og aromaer, som er indgroet gennem århundreder i Spanien.Du vil desuden lære, hvordan denne herlige drik fremstilles, og du kan se de naturområder, hvor de internationalt anerkendte spanske vinstokke dyrkes.

I løbet af de seneste år er der dukket en række bemærkelsesværdige vingårde op.De er imponerende bygningsværker fyldt med avantgarde æstetik og funktionalitet.Når du betragter dem, vil du lægge mærke til, at de ikke kun er iøjnefaldende bygninger og originale i deres design, men at de også anses som steder, hvor man laver "kunstværker".Og er vinen ikke netop det?Vi opfordrer dig til at besøge nogle af disse vingårde.

I Elciego (Álava) i Nordspanien ligger Ciudad del Vino tilhørende Bodegas Marqués de Riscal.Canadieren Frank O. Gehry, ophavsmand til Guggenheim-museet i Bilbao, har designet dette overraskende projekt.Du vil se, hvordan denne revolutionerende bygning med sine facade i titanplader, rejser sig fra jorden, som var den en vinstok, og integreres fuldstændig i det landskab af vinmarker og jorde, der omgiver bygningen.Du må heller ikke gå glip af at se bygningen indefra, der rummer et hotel og en fin restaurant samt et spa med vinterapi, mødelokaler og et museum.

Under 10 kilometer derfra i lokaliteten Laguardia, som ligger på vinruten i Álava-delen af Rioja, finder du to andre vingårde, som du bør hæfte dig ved: Bodegas Ysios, af den spanske arkitekt Santiago Calatrava, og Bodega Viña Real, af den franske arkitekt Philippe Mazieres.Det er to meget forskellige bygninger, men begge er spektakulære.Når du går gennem lokalerne, vil du se, hvordan alt er designet med henblik på at opnå den bedste kvalitet i fremstillingsprocessen og vindyrkningen.

En anden berømt spansk arkitekt er Rafael Moneo, som har designet Bodegas de Julián Chivite i Estella i regionen Navarra.Glæd dig over de muligheder, som dette bygningsværk tilbyder, for det er perfekt integreret med resten af omgivelserne på stedet, skovene, vinmarkerne og landskabet.

Under alle omstændigheder er dette kun nogle eksempler på emblematiske vingårde i Spanien.Der findes mange flere spredt rundt i de forskellige vinområder.Udnyt dit ophold i Spanien til at finde ud af, hvad vinkulturen er, og lære den nærmere at kende.Og naturligvis prøve nogle af de udsøgte vine, der er berømte i hele verden.




Kunne du bruge disse oplysninger?





X
Spain SevillaBarcelonaMadridCórdobaMálagaValenciaA CoruñaCádizGranadaHuescaCáceresAlicante - AlacantGuipúzcoa - GipuzkoaPontevedraMurciaLleidaLa RiojaAsturienCastellón - CastellóCantabrienVizcaya -VizkaiaToledoLugoGironaAlava - ArabaJaénBurgosAlmeríaTarragonaHuelvaLeónTeruelÁvilaSegoviaCiudad RealSalamancaZaragozaValladolidBadajozNavarraCuencaZamoraPalenciaSoriaOurenseAlbaceteGuadalajaraDe Kanariske ØerBalearerne
X
Baleares MallorcaIbizaMenorcaFormentera
X
Canarias LanzaroteLa PalmaGran CanariaTenerifeFuerteventuraGomeraHierro