Vil du gerne se fodbold i Spanien?

Kunne du tænke dig at komme ind og se en fodboldkamp, næste gang du besøger Spanien? Forestil dig at se stjernerne på de spanske klubhold i aktion, mærke stemningen under en kamp mellem to rivaliserende hold og opleve euforien, når et hold kommer tilbage i en kamp. Muligheden er faktisk mere nærliggende, end du tror. Vi fortæller dig, hvordan du skaffer billetter.

Der er altid mulighed for at se en god fodboldkamp i Spanien. I løbet af sæsonen spiller de spanske hold både i weekender og på hverdage i de nationale turneringer (Ligaen og Pokalturneringen) og i de internationale (Champions League og UEFA-cuppen). Hvis du gerne vil se en livekamp, anbefales det at købe billetterne i god tid. De kan normalt købes i billetlugerne på stadion flere dage inden kampen. Nogle af klubberne udbyder dem også via internettet eller over telefonen. I disse tilfælde kan man efterfølgende hente sine billetter i ro og mag ved særlige boder eller billetluger. Vær opmærksom på, at klubbens medlemmer ofte har forkøbsret til billetterne. Derfor får de som regel tilbudt billetterne tidligere end det øvrige publikum. Nedenfor viser vi, hvordan du køber billetter til nogle af holdene:  FC Barcelona - Ved billetlugerne: mandag – torsdag fra 9.00 til 13.30 og fra 15.30 til 18.00. Fredag fra 9.00 til 14.30; og lørdag fra 9.00 til 13.30. På kampdagen fra 11.00. - Via telefon: på +34 934963600 eller +34 902189900. - Via internet: på den officielle hjemmeside www.fcbarcelona.cat. Ved afhentning af billetterne skal du fremvise det kreditkort, der er anvendt ved købet. Hvis kortet ikke er udstedt i Spanien, kan billetterne hentes på kampdagen på Camp Nou stadion. Real Madrid CF - Ved billetlugerne: fra 15.00 til 20.30. På kampdagen fra 11.00. - Via telefon: på +34 902324324. - Via internet: på den officielle hjemmeside www.realmadrid.com under ”Próximo partido” (næste kamp). Sælges også via billetsalgstjenesten www.servicaixa.com. Ved afhentning af billetterne skal du medbringe det kreditkort, der er anvendt ved betalingen. De kan afhentes på kampdagen i billetlugerne ved Santiago Bernabéu stadion på gaden Rafael Salgado; eller en af de foregående dage mellem kl. 11.00 og 20.00 i automaterne på første sal af indkøbscentret La Esquina del Bernabéu (på adressen Calle Concha Espina, 1).

Valencia CF - Ved billetlugerne: fra 10.00 til 14.00 og fra 17.00 til 20.00. Lørdag fra 10.00 til 14.00. På kampdagen fra 10.00 til 14.00 og tre timer inden kampstart. - I klubbens officielle fanshopper og i udvalgte kiosker og forretninger. Se adresserne på den officielle hjemmeside www.valenciacf.es under ”Taquilla” (billetluge) og ”Puntos de venta” (salgssteder). Sevilla FC - Ved billetlugerne: fra 10.00 til 14.00 og fra 17.00 til 21.00. På kampdagen fra 10.00 og frem til kampstart. - Telefonisk salg og salg via internettet: kun i forbindelse med visse kampe. Se mere på den officielle hjemmeside www.sevillafc.es under ”Taquilla” (billetluge) og ”Taquilla partidos” (billetluge, kampe).   Getafe CF - Ved billetlugerne: fra 9.30 til 13.30 og fra 17.00 til 20.30. På kampdagen fra 11.00 og frem til slutningen af første halvleg. www.getafecf.com. Villarreal CF - Ved billetlugerne i sportsbyen fra 10.00 til 13.30 og fra 17.00 til 19.30. - I de officielle butikker på El Madrigal stadion og i indkøbscentret La Salera fra 10.00 til 21.00. Du kan finde oplysninger om billetsalg på de officielle hjemmesider for alle de spanske hold. Adresser og kontaktoplysninger finder du hos det spanske fodboldforbund (LFP).

X
Spain SevillaMadridCórdobaBarcelonaMálagaValenciaA CoruñaGranadaCáceresCastellón - CastellóLleidaLugoMurciaHuescaVizcaya -VizkaiaLa RiojaCádizPontevedraCantabrienAlicante - AlacantBurgosGuipúzcoa - GipuzkoaToledoAlmeríaAsturienJaénAlava - ArabaTarragonaHuelvaÁvilaTeruelLeónZamoraZaragozaSalamancaCiudad RealGironaSegoviaNavarraBadajozCuencaValladolidOurenseSoriaPalenciaAlbaceteGuadalajaraDe Kanariske ØerBalearerne
X
Baleares MallorcaIbizaMenorcaFormentera
X
Canarias Gran CanariaLa PalmaLanzaroteTenerifeGomeraFuerteventura