Spanien er en enestående møde- og eventdestination

De mange daglige flyafgange mellem Danmark og Spanien og en glimrende spansk infrastruktur kan berede møde-, konference- og erhvervsrejsende unikke oplevelser på incentives rejser til Spanien.

Af Jane Kjølbye Med en tillempet omskrivning af den Spaniensglade forfatter Hemmingway kunne man fristes til at sige, at der ingen ende er på Spanien. Et enestående land, et fantastisk klima, en uendeligt varieret natur, vidunderlige, karakterfulde mennesker med et magtfuldt sprog, spændende filmkunst, avantgardistisk design, moderne arkitektur - et sprudlende gaudisk overflødighedshorn - ja, et land, der indvortes udfordres af såvel flersprogethed som flere regionale identiteter, der skaber stor variation og mange facetter, der charmerer den besøgende.  Spansk tour de force Det er en fornøjelse at rejse i Spanien. Infrastrukturen er fremragende, og de yderst komfortable højhastighedstog AVE binder de spanske byer sammen i Europas største netværk, hvor også indenrigsfly kæmper en ulige kamp. Vejnettet er kilometermæssigt verdens fjerdelængste, kvaliteten er god og skaber hurtig forbindelse mellem byer og landdistrikter. Førsteklasses internationale hotelkæder med alskens faciliteter giver i skarp konkurrence med Spaniens helt særegne, historiske parador-hoteller i tidligere klostre, slotte og herregårde sammen med charmerende boutique-hoteller fremragende indkvarteringsforhold for incentives. I samklang hermed finder man et af verdens allerfineste, klassiske og nu også mest innovative køkkener med fokus på spanske kvalitetsråvarer, inkl. eksklusive fisk og skaldyr. Nogle af verdens allerbedste restauranter er spanske. Michelinguiden har drysset en sand stjernehimmel samt et utal af BIB gourmander (god mad til rimelige priser) ud over Den iberiske Halvø, hvilket ikke mindst skyldes de tre legekammerater gennem de sidste 30-40 år: Arzak fra restauranten af samme navn i San Sebastian, Joan Roca fra El Celler de Can Roca i Girona og evigt bevægelige Ferrán Adriá, der opnåede kultstatus med sin nu lukkede restaurant El Bulli nord for Barcelona for siden at åbne innovative restauranter med lillebroderen i Barcelona by. Skal programmet krydres med golf, sejlsport, cykling, ski eller andre sportspræstationer er mulighederne legio fra Pyrenæerne til Gibraltar, men også vinmarks- og kælderbesøg samt shopping på højt niveau byder sig til. Madrid - business møder pleasure Spaniens hovedstad er et eldorado for konferencedeltagere. Europas mest grønne by med 3000 solskinstimer om året og fastlandsklima. Med en velstyret konference- og servicesektor har Madrid udviklet sig til at blive en imponerende og velfungerende konferenceby på et højt internationalt niveau med mange attraktive eventmuligheder, der gør incentives, møder og konferencer til en sand fornøjelse. Hovedstadens strategiske beliggenhed gør den til det perfekte mødested for både sydamerikanske og europæiske forretningsfolk med en luge på klem til Nordamerika med et gryende forretningssamarbejde. Madrid er da også hjemsted for 90% af alle spanske selskaber og modtager årligt 1 million businessbesøgende. Lufthavnen Madrid-Barajas servicerer fly til 200 destinationer i hele verden, og Madrid udvider løbende med internationale luksus-hotelkæder som Four Seasons og Mandarin Oriental. Byen byder i dag på 242 hoteller i kategorien 3-5 stjerner og kan således modtage mere end 42.000 gæster i døgnet. Med omegnen når tallet op på 81.000, og prisniveauet er konkurrencedygtigt. Kulturen - kunsten & gastronomien - tælles blandt Madrids utallige vartegn med bl.a. tre af verdens allerfornemste kunstmuseer - Prado, Thyssen-Bornemisza og Reina Sofia-kunstcenter med over 7 millioner besøgende om året. Det er landets politiske centrum, og den kongelige familie lever her omgivet af næsten 4 mio. madrilenere, hvor man i sandhed oplever en klassisk spansk storby med autentisk stemning. Madrids samlingspunkt - Plaza Mayor - ligger omgivet af restauranter, men byen byder også på gastronomiske ruter, fx på Casa de Campos messe- og konferenceområde i en af Madrids mange megastore parker, hvor ikke blot Madrids lokale køkken kan smages, men også typiske retter fra Spaniens mange andre regionale køkkener. Læs mere om Madrid som møde- og eventdestination. Barcelona - Spaniens mest dynamiske by Innovation står skrevet hen over Barcelonas himmel. Her er uendeligt højt til loftet, og alt foregår i et fantastisk tempo. Barcelona er hovedstaden i det autonome Catalonien og er en af verdens allermest inspirerende og indtagende storbyer med en fantastisk sult efter at kunne tælles blandt verdens mest intelligente byer.  Bynavnet er et brand i sig selv! Barcelona kan det hele og er med sin beliggenhed direkte til Middelhavet en destination i særklasse - ledende inden for kunst, arkitektur, design, gastronomi, forskning, viden, sport og miljø og en af Spaniens mest besøgte destinationer overhovedet. Det verdenskendte hovedstrøg, Ramblaen, er en folkelig smeltedigel. Midt på ligger Barcelonas fødevaremarked, der er en øjenåbner for unikke fødevarer, der trækker en lysende sti til utallige charmerende og interessante spisesteder over hele byen. Barcelonas kongrescenter står til rådighed med rådgivning, planlægning og tilrettelæggelse af konferencer, møder, messer, incentives og andre erhvervsevents i Barcelona, der har et fantastisk udvalg af velfungerende hoteller med konferencemuligheder. Som konferencegæst har du også enestående muligheder for at være ”på”. Wi-Fi-infrastrukturen er udbygget med 500 gratis netværkssteder over hele byen. Læs mere om Barcelona som møde- og eventdestination. Sevilla - Andalusiens hjerte Bizets opera Carmen har sat Sevilla på verdenskortet. Den udfordrende, meget temperamentsfulde tobaksarbejderske gjorde indtryk på alle, og havde hun levet i dag, var det naturligvis hende, der havde taget den sociale opstigning og havde udbyttet tobaksarbejdet med en universitetsuddannelse i de nu tidligere tobaksbygninger. Også flamencoen stammer fra Sevilla og fejres hvert år med festivalen ”Bienal de Flamenco”. Sevilla er desuden hjemstedet for den gastronomiske tapaskultur, der de senere år har indtaget hele verden. Men intet sted i verden får man så fantastiske, velsmagende tapas som her. Andalusiens hovedstad - en fantastisk historisk perle med 700.000 indbyggere gennemstrømmes af floden Guadalquivir - arabisk i betydningen ”den store flod”, der i 1992 lagde flodbred til den seneste af to verdensudstillinger, den første i 1929. En middelalderby præget af kristne, romerske og mauriske bygningsværker - også det imposante mauriske fæstningsslot Real Alcazar, der stadig er i brug - suppleret med moderne huse. Sevillas katedral fra 1400-tallet er verdens største, og måske ligger Christopher Columbus’ jordiske rester her, for Sevilla havde naturligvis allerede i Middelalderen øjnene rettet mod den store verden. Det var således herfra, at Columbus i 1492 sejlede ud for at finde vejen til Indien, men i stedet ”opdagede” Amerika… Med et fantastisk Middelhavsklima - meget varme somre og milde vintre - er Sevilla en oplagt destination for møder & events året rundt. Sevillas kongrescenter FIBES byder på Spaniens største auditorium overhovedet med plads til 3200 deltagere, og hotelkapaciteten ligger på godt 22.000 senge. Skønt ingen direkte ruteflyforbindelse fra Danmark til Sevilla ligger destinationen inden for acceptabel rækkevidde. Lufthavnen ligger blot 10 km fra centrum, men især skal man være opmærksom på højhastighedstogene AVE, der inden for få timer servicerer Sevilla på Sydspaniens smukke rute Malaga-Madrid.  Læs mere om Sevilla som møde- og eventdestination. Valencia - et Paradis på jord Den afslappede livsstil midt på den spanske østkyst med direkte adgang til det azurblå Middelhav under en skyfri himmel har gjort Valencia med 800.000 indbyggere til et Paradis på jord, hvor livsglæde og ubekymrethed går hånd i hånd. Maritime sportsgrene,  19 km strand, Middelhavets største marina, golf, maraton, racerløb, men også spa & wellness i et mix med alle former for festivaler inkl. den store gastronomi-event ”Cuina Oberta - Restaurant week” medvirker til, at Valencia er Spaniens trediemest besøgte by. Det er nemt at komme til Valencia. Den internationale lufthavn - udvidet med en terminal til privatfly - ligger blot 8 km uden for byen. Både lystsejlere og krydstogter - med årligt 400.000 besøgende - kan anduve Valencias havn. Og byen byder på spændende innovative, internationale og eksklusive nationale hoteller med bl.a. 1700 5-stjernede luksusværelser, ”Leading Hotels of the World” samt atmosfærefyldte, mindre hoteller, der kunne være en anden option for incentives rejsende med ønske om at opleve Valencias helt specielle puls. I alt byder Valencia på 130 hoteller. Valencias Konferencecenter er bygningsmæssigt overraskende. Det multifunktionelle hus byder på fremragende service og alskens moderne, tekniske udstyr. Der er tre store auditorier samt en stribe mindre møderum, VIP-faciliteter, tolkerum, et udstillingsområde samt café og restaurant og en dejlig park. I udkanten af Valencia indviedes i 1998 en af Spaniens helt store turistattraktioner  for kunst og videnskab, Ciudad de las Artes y las Ciencias - kulturelt og arkitektonisk en fantastisk oplevelse. Exceptionelle oplevelser for udøvende kunst, udstillinger, oceanarium, experimentarium, biograf, teater, koncertsal samt ikke mindst  det overdækkede Àgora-område med rum til  bl.a. store sportsbegivenheder, møder, konferencer og events. Byens kunstmuseer med både historisk og moderne billedkunst og keramik i særklasse giver også fine oplevelser ligesom musik- og teaterlivet. Og så er Valencia det stolte hjemsted for den traditionelle, pandetilberedte Paëlla - Paëlla er navnet på retten, men også på den helt specielle pande, der anvendes under tilberedningen, hvor områdets Calasparra ris sammen med safran er vigtigste ingrediens. Selv Michelinrestauranter byder på denne regionale spise, der har skabt verdensry sammen med områdets unikke råvarer. Læs mere om Valencia som møde- og eventdestination. Vælg Spanien til dit næste møde eller event

X
Spain SevillaMadridCórdobaValenciaMálagaA CoruñaGranadaBarcelonaHuescaCastellón - CastellóCádizLleidaCáceresLa RiojaMurciaAlicante - AlacantPontevedraAsturienVizcaya -VizkaiaGuipúzcoa - GipuzkoaCantabrienLugoBurgosToledoAlmeríaJaénTarragonaHuelvaAlava - ArabaÁvilaCiudad RealLeónZaragozaGironaTeruelSalamancaZamoraBadajozSegoviaCuencaNavarraPalenciaValladolidSoriaOurenseAlbaceteGuadalajaraDe Kanariske ØerBalearerne
X
Baleares MallorcaIbizaMenorcaFormentera
X
Canarias LanzaroteLa PalmaTenerifeGran CanariaFuerteventuraGomera