Mød os på rejsemessen Ferie for Alle i Messecenter Herning i dagene 24.-26. februar 2017. Som altid er vi klar med inspiration til din næste rejse til Spanien. Du finder os i Hal M på stand nr. 9754. Vi kommer til messen med to stands: en med repræsentanter fra Galicien, Catalonien, Baleariske Øer, Kanariske Øer, Andalusien og Valencia-regionen. Den anden med Costa Bravas camping-forening. I år sætter vi fokus på ”bæredygtighed” da UNWTO´s har udnævnt 2017 til International Year of Sustainable Tourism for Development. Vi synes, at det er vigtigt at øge bevidstheden hos offentlige og private beslutningstagere, men især hos den individuelle turist. Vi betragter det som vores fornemmeste opgave, at den moderne turist fremover er mere opmærksom på bl.a. miljøbeskyttelse og energi- ressourceeffektivitet, mangfoldighed og kulturarv, når han/hun rejser. Den Spanske Stats Turistbureau er et statsligt agentur, som er ansvarlig for markedsføring af Spanien ude i verden samt for at skabe værdi for Spaniens turistsektor ved at være en business platform, som koordinerer og rådgiver offentlige og private aktører. I Danmark har Den Spanske Stats Turistbureauet promoveret Spanien som turistmål siden 1954. Vi arbejder altid i tæt samarbejde med alle de spanske regioner. Det gælder indenfor aktiviteter såsom rådgivning i turistbranchen, distribution af turistmateriale, aktiviteter for offentligheden, koordinering af markedsføring, reklamekampagner og deltagelse på messer såsom Ferie for Alle i Herning.

X
Spain BarcelonaSevillaMadridMálagaCórdobaA CoruñaValenciaCádizGranadaCantabrienCáceresMurciaPontevedraLa RiojaLleidaLugoAlicante - AlacantGuipúzcoa - GipuzkoaCastellón - CastellóAsturienVizcaya -VizkaiaGironaHuescaToledoBurgosAlava - ArabaTarragonaJaénLeónSegoviaAlmeríaHuelvaÁvilaZaragozaSalamancaCiudad RealTeruelNavarraValladolidZamoraBadajozCuencaPalenciaOurenseAlbaceteGuadalajaraSoriaDe Kanariske ØerBalearerne
X
Baleares MallorcaIbizaMenorcaFormentera
X
Canarias LanzaroteLa PalmaGran CanariaTenerifeFuerteventuraLa GomeraHierro