Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre brugerne den bedst mulige oplevelse. Hvis du fortsætter med at surfe, går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies. Læs mere om cookies eller hvordan du kan ændre denne indstilling i vores cookiesbekendtgørelse.



Cala Font. Salou

Leder du efter et rejsemål ved havet, hvor hele familien kan nyde de fantastiske omgivelser? Med enorme finkornede sandstrande og små hyggelige badevige beliggende med udsigt til Middelhavet? Så tag en tur til Costa Dorada i Tarragona, en kyststrækning, der har rødder tilbage til det romerske imperium, hvor arkitekten Gaudí blev født, og hvor der er gode muligheder for at spille golf, dyrke vandsport og meget mere.

Læs mere

Kysten strækker sig over store dele af Tarragona (det sydlige Catalonien) og danner med sine 92 kilometer den perfekte ramme for en oplevelsesrig familieferie. Her findes rejsemål som Salou, Cambrils og Calafell, der alle byder på gode familieoplevelser, f.eks. i forlystelsesparken PortAventura i Salou.

Romersk kultur og inspirationskilde for kunstnere

Det gamle romerske Tarraco kan stadig opleves i Tarragona, der med sine monumentale bygninger er blevet udnævnt til verdensarv af UNESCO. Costa Dorada er også fødested for Antoni Gaudí, i hvis fødeby, Reus, den besøgende får et levende indblik i den geniale arkitekts liv og levned. Picasso, Miró og Casals er andre kunstnere, der er tilknyttet dette område, og som brugte det som inspirationskilde.

Udendørs sport

Det kontrastfulde landskab, der kan opleves langs kysten og inde i landet, byder på et væld af muligheder for at nyde naturen. Foruden de talrige ruter, der kan tilbagelægges til fods, på cykel, til hest eller i firehjulstrækker, er der også gode muligheder for at dyrke diverse former for vandsport eller for at spille en smuk runde golf med udsigt til Middelhavet.
Er du på udkig efter et godt familierejsemål, så foreslår vi, at du tager en tur til Costa Dorada for at udforske de mange muligheder. Se vores kort for at få et overblik over de forskellige rejsemål.

Luk



Turistrejsemål


Obligatoriske steder