Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre brugerne den bedst mulige oplevelse. Hvis du fortsætter med at surfe, går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies. Læs mere om cookies eller hvordan du kan ændre denne indstilling i vores cookiesbekendtgørelse.



Altea

Har du lyst til at opleve en 218 kilometer lang kyststrækning kendetegnet ved små, skvulpende bølger og hvide, finkornede sandstrande? Et område, hvor bjerge, frugtplantager og palmelunde ligger med udsigt til Middelhavet. I det østlige Spanien, i provinsen Alicante, venter der 2.800 solskinstimer om året.

Læs mere

På Costa Blanca har mange af strandene det prestigefyldte Blå Flag, og nogle er meget berømte, heriblandt strandene Levante og Poniente i Benidorm. Områdets natur byder også på mange spændende oplevelser. Dette gælder for eksempel klitterne i Guardamar, Ifach-klippen i Calpe, lagunerne i Torrevieja-La Mata, naturreservatet Isla de Tabarca og dets fauna, eller Fonts de l'Algar, et område med vandfald og kilder beliggende i Callosa d'En Sarrià.

Til de aktive
Costa Blanca er rig på lystbådehavne, der indbyder til sejlads og andre maritime oplevelser. Væk fra kysten venter der store oplevelser langs regionens vandreruter eller i Rull-grotten i Vall de Ebo. Andre muligheder er dykning ved Cabo de San Antonio eller golf på nogle af de fremragende golfbaner.

Er du interesseret i kultur?
Costa Blanca har også flere interessante monumenter og seværdigheder at byde på, heriblandt arkæologiske udgravninger fra romersk tid, historiske bymidter som i Monforte de Cid, fæstningsværker som Sax, Petrer og Villena, kirker i gotisk og barokstil, eller modernistiske byer som Novelda og Alcoy. Det arkæologiske provinsmuseum i Alicante (MARQ) kan også varmt anbefales.

Natteliv og byfester
Costa Blanca er også kendt for sit varierede natteliv og for sine traditionelle byfester, heriblandt de populære Maurere og kristne-festivaler eller de berømte Sankthansfester. På Costa Blanca kan du vælge mellem smukke kystbyer, historiske landsbyer inde i landet eller travle storbyer. Se vores kort for at få et overblik over de forskellige rejsemål:

Luk



Turistrejsemål