Fodbold

Den spanske fodboldliga

Fodbold er den største sport i Spanien og derfor er det en unik destination for alle fodboldinteresserede. I det efterfølgende finder du en kort vejledning i La Liga, Spaniens nationale fodboldturnering.

For at det skal være endnu nemmere for dig at finde de oplysninger, som interesserer dig, viser vi dig de hold, som spiller i La Liga, sorteret efter hvor tæt de ligger på vigtige turistdestinationer, og vi fortæller dig, hvordan du ankommer til deres stadioner, samt hvad du kan se før eller efter kampen.

Stadioner i Madrid og omegn

  • 1 REAL MADRID
  • 2 ATLÉTICO DE MADRID
  • 3 CD LEGANÉS
  • 4 GETAFE FC

REAL MADRID

Kælenavne: Blancos – Merengues – Vikingos (De Hvide – Marengsene – Vikingerne) Mål: blive mester. Største stjerner: Cristiano Ronaldo – Modric – Bale – Benzema – Ramos – Keylor Navas – Marcelo.

Stadion og by:Santiago BernabéuMadrid. Ankomst: Stadion er nem at komme til på grund af sin placering i Madrids handelscentrum. Du kan komme dertil med metro til stationen "Santiago Bernabéu" (linje 10). Stationen "Nuevos Ministerios" ligger meget tæt på og har direkte linje til lufthavnen. Seværdigheder i nærheden: Du kan udnytte turen til en rundvisning i byen. Vi anbefaler dig at besøge det habsburgske Madrid og gå tur på Puerta del Sol, Plaza Mayor og i området omkring kongeslottet. Den største koncentration af kulturelle tilbud finder du på "Kunstboulevarden". Her finder du Prado-museet. Du kan komme til alle seværdighederne på under en halv time med offentlig transport. Real Madrid tilbyder rundture på stadion. Officiel hjemmeside:  www.realmadrid.com

ATLÉTICO DE MADRID

Kælenavne: Colchoneros – Indios (Madrasserne – Indianerne). Mål: blive mester. Største stjerner: Griezmann – Koke – Gameiro – Godín – Torres – Oblak – Gabi.

Stadion og by: Wanda MetropolitanoMadrid. Ankomst: Du kan tage metroen til stationen "Estadio Metropolitano" (linje 7). Der er også andre metrostationer i nærheden: Las Rosas (linje 2) og Canillejas (linje 5). Det tager ca. 30 minutter at komme dertil fra metrostationen Sol i centrum. Seværdigheder i nærheden: Der ligger to attraktive parker i nærheden: El Capricho og Quinta de los Molinos. Da stadion ligger så tæt på centrum af Madrid, kan du nemt udnytte turen til at se turistseværdigheder som kongepaladset, Plaza Mayor eller Puerta del Sol på selve kampdagen. Atlético Madrid tilbyder rundture på stadion. Officiel hjemmeside:  www.clubatleticodemadrid.com

CD LEGANÉS

Kælenavne: Pepineros (Agurkerne). Mål: ikke rykke ned. Største stjerner: Serantes – Mantovani – Rubén Pérez.

Stadion og by: Butarque – Leganés (Madrid-regionen) Ankomst: Leganés ligger kun 20 kilometer fra Madrid by, og man kan komme dertil i tog på 20 minutter fra stationen Atocha. Togstationen i Leganés ligger 1,5 kilometer fra stadion. Seværdigheder i nærheden: Byen har et stort udbud af forretninger, forlystelser, indkøbscentre og restauranter. Der findes også et museum med skulpturer, og parken Polvoranca er kendt. Idet byen ligger så tæt på Madrid, er det nemt at besøge Spaniens hovedstad. Officiel hjemmeside: www.deportivoleganes.com

GETAFE FC

Kælenavne: Azulones – Geta (De Blå – Geta) Mål: ikke rykke ned. Største stjerner: Ángel Rodríguez – Pacheco – Portillo.

Stadion og by: Coliseum Alfonso Pérez – Getafe (Madrid-regionen). Ankomst: Getafe ligger under 20 kilometer fra Madrid by, og man kan komme dertil i tog på lidt over 15 minutter fra stationen Atocha. Den togstation, der er tættest på stadion, er El Casar, som ligger en kilometer fra stadionet. Den nærmeste metrostation er Los Espartales (linje 12). Seværdigheder i nærheden: Byen har et stort udbud af forretninger, forlystelser, indkøbscentre og restauranter. Andre seværdigheder er Cerro de los Ángeles og Magdalena-katedralen. Idet byen ligger så tæt på Madrid, er det nemt at besøge Spaniens hovedstad. Officiel hjemmeside: http://www.getafecf.com/

Bemærk



  • Kampene i La Liga spilles normalt i weekenden, og tidspunktet varierer lige fra fredag aften, lørdag eftermiddag og aften, hele søndagen og til aftenen om mandagen. Nogle gange er der også kampe i hverdagene. Tidspunkterne kendes mindst tre uger i forvejen og kan ses på La Ligas officielle hjemmeside.

    Hvis du er interesseret i at se en kamp i Champions League eller Europa League i Spanien, kan du her finde mange flere oplysninger.


Kunne du bruge disse oplysninger?




X
Spain BarcelonaSevillaMadridMálagaCórdobaA CoruñaValenciaCádizGranadaCantabrienCáceresMurciaAlicante - AlacantLleidaPontevedraLa RiojaCastellón - CastellóGuipúzcoa - GipuzkoaAsturienVizcaya -VizkaiaGironaLugoHuescaToledoBurgosAlava - ArabaJaénTarragonaAlmeríaHuelvaÁvilaLeónZaragozaSegoviaTeruelSalamancaCiudad RealValladolidBadajozCuencaNavarraZamoraPalenciaOurenseAlbaceteGuadalajaraSoriaDe Kanariske ØerBalearerne
X
Baleares MallorcaIbizaMenorcaFormentera
X
Canarias LanzaroteLa PalmaGran CanariaTenerifeFuerteventuraLa GomeraHierro