Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre brugerne den bedst mulige oplevelse. Hvis du fortsætter med at surfe, går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies. Læs mere om cookies eller hvordan du kan ændre denne indstilling i vores cookiesbekendtgørelse.





Beliggenhed

Selvstyrende region:
De Kanariske Øer

Provins/Ø:
Gran Canaria

Gran Canaria

Der er mange gode grunde til at vælge Gran Canaria som rejsemål på alle tider af året. Det privilegerede klima og de skønne strande er blot nogle af øens mange aktiver, for her findes også en enestående naturarv og landskaber, der indbyder til alle former for vandsport.

Mangfoldigheden ved Gran Canarias natur kommer bag på de fleste. Langs den 236 kilometer lange kyst er der masser at vælge imellem. Fra fredelige badebugter på sydsiden af øen og mere turistede områder som Las Palmas de Gran Canaria og San Bartolomé de Tirajana, hvor man finder den berømte Playa del Inglés, til enestående landskaber som sandklitterne ved Maspalomas og den skjulte og uspolerede Güi-Güi-strand.

Gran Canaria er også perfekt for tilhængere af vandsport. Mulighederne er uden ende: dykning, surfing, sejlads og selvfølgelig windsurfing. Gran Canaria betragtes nemlig som et af de bedste steder i verden til at dyrke denne sport, og øen er da også vært for flere internationale konkurrencer i windsurfing.

Et andet af Gran Canarias aktiver er den enestående natur. 46 procent af øen er blevet erklæret for biosfærereservat af UNESCO. Ad det omfattende netværk af vandrestier kan man til fods eller på cykel udforske de forskellige naturparker og endda se hvaler eller delfiner boltre sig i havet, da disse havdyr er et hyppigt skue på sydsiden af øen.

Hovedbyen Las Palmas de Gran Canaria er forbundet med resten af verden via fly og færger (den internationale lufthavn ligger blot 18 kilometer fra byen). En god måde at udforske øen på er at leje en bil, da øen på sit længste stræk kun er 47,5 kilometer lang.



Turistrejsemål





Obligatoriske steder