Cáceres’ provinsmuseum, vandtank

Beliggenhed

Cáceres

  • x

    Verdensarv: udpeges af UNESCO.


Over en halv snes tårne rager op i den gamle bydel i Cáceres, der er omgivet af bymure fra den arabiske tid. I denne by, der er erklæret for verdenskulturarv, ligger der befæstede middelalderhuse og renæssancepalæer langs de smukke brolagte gader. Byens historie er snævert forbundet med en af de historiske ruter på Den Iberiske Halvø: Sølvvejen, den romerske vej, der forbandt Sevilla og Astorga, og som blev anvendt af pilgrimme på vej til Santiago de Compostela. Regionens rige kulinariske traditioner er baseret på produkter af svinekød og opskrifter der oprindeligt blev tilberedt af fårehyrder. Disse retter bør altid ledsages af de fremragende lokale vine fra Cáceres-egnen.

Læs mere

Byen Cáceres blev grundlagt af romerne i år 34 f.Kr. Den fik navnet Norba Caesarina. Men først med arabernes opdukken i det 12. århundrede fik byen sin opblomstring. Et århundrede senere kom byen på kristne hænder, efter kong Alfonso 9. af Leóns hårdhændede kamp for generobringen. I det 15. århundrede satte dronning Isabella punktum for de konstanste magtkampe, der udspilledes mellem de adelige, da hun befalede at rive tårnene på deres fæstningslignende huse ned. Fra da af gennemgik byen en kraftig økonomisk vækst, som blev yderligere forstærket med opdagelsen af Amerika. Den muromkransede del af Cáceres, der hovedsageligt stammer fra almohade-dynastiets blomstringstid, har bevaret mange af sine middelaldertårne, heriblandt forsvarstårnene Bujaco, Yerba, Hierba og Horno (fra det 12. årh.). Byen inden for murene Byporten Arco de la Estrella (Stjernebuen) danner indgangen til den gamle muromkransede bydel. Porten, som er et af Manuel de Lara Churrigueras mesterværker, blev opført i det 18. århundrede over ruinerne af den gamle middelalderport, Puerta Nueva. Den gamle bydel er kendetegnet ved sine mange flotte adelspalæer og andre monumentale bygninger, som alle er dekoreret med våbenskjold. Torvet Santa María ligger flankeret af flere interessante adelspalæer, heriblandt Carvajal-palæet, som blev opført i det 15.-16. århundrede og gennemgik en restaurering i det 20. århundrede. Indvendigt findes der en malerisk gårdhave i renæssancestil samt et tusind år gammelt figentræ. Bygningen har bevaret sit gamle firkantede tårn, som stammer fra det 12. århundrede og blev opført af maurerne. I dag danner palæet rammen om Cáceres-regionens turistråd. De øvrige bygninger på torvet er Mayoralgo-palæet (fra det 16. årh.), byens største og med en gårdhave, der er kendetegnet ved sine murstensomkransede buegange, samt bispepalæet, der har to facader, en fra det 13. århundrede med små hesteskoformede buer, og en anden med en buekonstruktion i renæssancestil Torvets prægtigste bygning er katedralen Santa María, som er i gotisk byggestil og stammer fra det 15. århundrede. Bygningen består af tre hoveddele, der alle er dækket af krydshvælvinger. Af særlig interesse er den store altertavle og de smukke stole i platereskstil. Der er tale om et af Guillén Ferrant y Roque Balduques mesterværker. Altertavlen og stolene er af cederstræ og byder på skulpturer og reliefstrukturer af stor værdi. I sidekapellerne bør man især lægge mærke til gravkisterne og de barokke altertavler samt billedet af Den sorte Kristus (Cristo de los Blázquez), der ifølge traditionen bragte død over alle dem, der turde se på det eller røre ved det. På nabotorvet San Pablo findes Cáceres-Ovando-huset fra det 15. århundrede. Ved siden af denne bygning knejser det imponerende Storketårn, der som det eneste fik lov til at bevare sine murtinder intakte af dronning Isabella. Men et af de mest bemærkelsesværdige bygningsværker i Cáceres er uden tvivl adelspalæet Golfines de Abajo (fra det 15. årh.). Af særlig interesse er dets renæssancefacade fra det 16. århundrede, dets bygningselementer i gotisk og mudejar-stil, og dets tag-ornamentik i platereskstil fra det 17. århundrede. I denne adelige bygning har de katolske konger overnattet under et af deres besøg i byen. På San Mateo-torvet kan man desuden nyde synet af Paredes Saavedra-huset (fra det 15. og det 16. årh.), Lorenzo de Ulloa-huset (fra det 15. årh.) og Veletas-huset. Sidstnævnte blev opført i slutningen af det 15. århundrede over ruinerne af det gamle almohade-imperiums befæstede slot, for senere at gennemgå en restaurering i det 18. århundrede. Af særlig interesse er den barokke facade samt bygningens tinder, som af de lokale kaldes vejrhanerne. Indvendigt kan man under gårdhaven nyde synet af en velbevaret vandtank, der stammer fra det gamle spansk-mauriske fæstningsværk og er dateret til ca. det 12. århundrede. Bygningen er i dag hjem for Cáceres' bymuseum, som huser en samling af arkæologiske fund og etnografiske udstillingsgenstande, der giver et godt indblik i provinsens historie. Kirken San Mateo (fra det 16. årh.) ligger på torvet af samme navn. Den blev opført over ruinerne fra den gamle moské og har særlig interesse på grund af dens gotiske facade. Uden for murene fører en trappe op til byens Plaza Mayor, som ligger flankeret af utallige tårne og El Foro del los Balbos. Lige ved siden af ligger adelspalæet Godoy (fra det 16. årh.). Dette er opført i renæssancestil og er kendetegnet ved sin smukke hjørnebalkon. Ved siden af dette adelspalæ rejserSantiago-kirken sig, et bygningsværk, der blev grundlagt af munkene fra Fratres de Cáceres-ordenen, forgængerne til Jakobsordenen. Foruden sin romanske struktur er der flere bemærkelsesværdige kunstneriske elementer og en altertavle af Berruguete. I udkanten af byen, på toppen af Mosca-bjerget, ligger helgenkapellet Nuestra Señora de la Montaña. Her kan man nyde synet af en smuk altertavle i barokstil. Under kapellet kan man besøge en grotte, der siden 1668 har været samlingspunkt for fejringen af byens skytshelgen. Turen rundes af med at nyde udsigten over byen og dens mange monumentale bygningsværker samt de omgivende landskaber. Gastronomi og omegnen Cáceres' rige kulinariske traditioner er baseret på produkter af svinekød og opskrifter, der oprindeligt blev tilberedt af fårehyrder og stadig nyder stor popularitet blandt provinsens indbyggere: heriblandt lammegryde eller 'cabrito' (ragout) samt brødkrummer (med paprikapølse, flæsk og brød). Andre typiske retter er suppen canas (laves af mælk, brød, olie, paprika og hvidløg) og 'ropavieja' (kød i sovs med æg og tomat). Alle disse retter bør altid ledsages af de fremragende lokale vine fra Cáceres-egnen med oprindelsesbetegnelsen Ribera del Guadiana. Og når tiden er inde til en dessert, er der flere valgmuligheder: diverse oste lavet af fåre- og komælk, eller søde kager og desserter fra de lokale klostre, heriblandt de populære 'dulces' fra San Pablo-klostret. Det gamle adelspalæ Comendador de Alcuéscar (eller Marqueses de Torreorgaz) er blevet indrettet som et fornemt parador-hotel – i dag et af byens fineste hoteller. Der er tale om et adelspalæ beliggende i Cáceres' gamle bydel. Det blev opført i det 14. århundrede og har senere gennemgået en restaurering i det 15. og 17. århundrede. Cáceres-provinsen har flere interessante ruter. En af disse er Sølvvejen, en romerske vej, der forbandt Sevilla og Astorga, og som blev anvendt af pilgrimme på vej til Santiago de Compostela. Følger man denne vej, passerer man foruden selve Cáceres også provinsens næststørste by, Plasencia. Byen ligger omkranset af en bymur og byder på en imponerende kunstnerisk arv. Parador-hotellet i Plasencia er indrettet i et gammelt kloster fra det 15. århundrede og ligger midt i den gamle bydel. Ligeledes i den nordlige del af provinsen ligger kommunen La Vera, hvor man blandt andet kan besøge byen Hervás, med en af de bedst bevarede jødiske bydele i hele Spanien, og Valverde de la Vera, der er erklæret for at være af historisk-kunstnerisk interesse. I Jarandilla de la Vera, ved siden af Yuste-klostret, kan man overnatte i parador-hotellet, der er indrettet i en gammel slotsborg fra middelalderen. Vest for hovedbyen venter Trujillo, erobrernes vugge. I denne by ligger det gamle Santa Clara-kloster (fra det 16. årh.). I dag huser bygningen byens parador-hotel. Få kilometer herfra ligger byen Guadalupe, der er erklæret for at være af historisk-kunstnerisk interesse og byder på Guadalupe-klostret, et bygningsværk i gotisk og mudejarstil, som er optaget på Unescos verdensarvsliste. Guadalupe har også et parador-hotel, som i dette tilfælde er indrettet i det gamle Johannes Døberen-hospital (fra det 15. årh.). Endelig bør man ikke snyde sig selv for en tur ind i Monfragüe Nationalpark – en af de største naturskatte i Cáceres. Der er tale om et område af stor landskabsmæssig værdi og som har fået status som fredet område baseret på forekomsten af fugle.

Luk




Kort/Beliggenhed