Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre brugerne den bedst mulige oplevelse. Hvis du fortsætter med at surfe, går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies. Læs mere om cookies eller hvordan du kan ændre denne indstilling i vores cookiesbekendtgørelse.



Galicien


Kontaktoplysninger

Turgalicia
Carretera Santiago-Noia Km 3. A. Barcia
15896  A Coruña  (Galicien)
cir.turgalicia@xunta.es
www.turgalicia.es
Tlf.:+34 981542500
Tlf.:+34 902200432
Fax::+34 981542659

Galicien

Beliggenhed

Galicia

Hovedbyen Santiago de Compostela er endestation for den berømte pilgrimsrejse til Santiago de Compostela. Alene dette er nok til at gøre byen til et af de vigtigste rejsemål i Det grønne Spanien, hvor du vil blive betaget af de frodige dale og fantastiske sandstrande. Kysten, som ligger med udsigt over Atlanterhavet og Det Cantabriske Hav, er kendetegnet ved stejle klippeskrænter, f.eks. A Costa da Morte, samt enestående nationalparker som Islas Atlánticas de Galicia. Foruden storbyerne Santiago de Compostela, A Coruña, Ferrol, Lugo, Orense, Pontevedra og Vigo, bør man ikke undlade at besøge nogle af de mange hyggelige fiskerbyer. Blandt regionens seværdigheder er Hércules-tårnet og bymuren i Lugo, som begge er udnævnt til verdensarv af UNESCO og uden tvivl vil være af interesse for alle. Den velsmagende galiciske gastronomi er et af de helt store trækplastre. Foruden det store udbud af skaldyr (jomfruhummere, kammuslinger, blåmuslinger, hummere, svømmekrabber ...), er Galicien også kendt for sit fine kalvekød, blæksprutterne, den kogte skinke med kartofler og Santiago-tærten. Blandt drikkevarerne er der flere berømte vine, heriblandt Ribeiro og Albariño (som er tilknyttet hver deres vinrute), samt den populære queimada (en snapselignende drik, som tilberedes efter en helt speciel fremgangsmåde). Har du brug for at slappe af, kan du lægge vejen forbi en af de mange kurbadeanstalter eller udendørs varmtvandskilder. For de sportsinteresserede er der gode muligheder for at spille golf og dyrke diverse former for vandsport − så der er masser at vælge imellem.



Turistrejsemål

Vis på kort





Obligatoriske steder