Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre brugerne den bedst mulige oplevelse. Hvis du fortsætter med at surfe, går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies. Læs mere om cookies eller hvordan du kan ændre denne indstilling i vores cookiesbekendtgørelse.






Serviceydelser


Hvornår:
Fra 06-07-2014 til 14-07-2014

Hvor?:
Pamplona

Flere oplysninger:
http://www.turismo.navarra.es/esp/propuestas/san-fermines


Beliggenhed

Selvstyrende region:
Navarra

Provins/Ø:
Navarra

Navarra
Kategori:
Fest af international turistmæssig interesse

Tema:
Tyrefægtning


  • x

    Pilgrimsruten til Santiago: første europæiske kulturrute og rute udnævnt til verdensarv. Se mere




Beskrivelse

Tyreløbene er den vigtigste begivenhed i denne berømte festival, der forvandler Pamplona til én lang uafbrudt fest.

Byen Pamplona er kendt i hele verden på grund af San Fermín-festivalen. Tusindvis af mennesker rejser hvert år hertil for at opleve risikoen og ophidselsen ved de populære tyreløb, der er udødeliggjort af Ernest Hemingway i romanen Og solen går sin gang. I ni dage, klædt i den typiske hvide og røde dragt, lader de lokale indbyggere og turister sig rive med af den feststemning, der konstant findes i gaderne.

San Fermín-festivalen begynder den 6. juli klokken 12 midt på dagen. På dette tidspunkt affyres der en raket, den såkaldte ”chupinazo”, fra rådhusets balkon. Det er festens officielle startskud, og straks efter løfter der sig et jubelråb fra folkemængden, der er samlet på pladsen. Det første tyreløb afholdes dagen efter: præcis klokken 8 om morgenen åbnes portene i Santo Domingo-indhegningen, og hundredvis af mennesker løber foran tyrene langs ruten gennem den gamle bydel, der fører hen til tyrefægterarenaen.

Hver dag. fra d. 7. til d. 14. juli, gentages dette korte men yderst intense tyreløb, der på knap 3 minutter har gennemløbet den 825 meter lange rute. Der affyres raketter undervejs, for at løberne kan følge med i tyreløbets forskellige stadier. Det første skud annoncerer, at portene i indhegningen er blevet åbnet. Det andet skud advarer om, at alle tyrene er ude af indhegningen; det tredje angiver, at dyrene nu går ind i tyrefægterarenaen, og det fjerde og sidste skud fortæller, at de nu befinder sig i tyrestalden, og at dagens tyreløb er forbi. Et af de mest emotionelle øjeblikke finder sted få minutter, før tyreløbet starter, når løberne lægger deres skæbne i San Fermíns hånd ved at synge 3 gange for en lille statue af denne skytshelgen opstillet i en niche på gaden Cuesta de Santo Domingo.

Under festivalen, og til børnenes store begejstring, går der hver morgen et optog af levende dukker forestillende ”kæmper og tykhoveder” gennem byens centrum. Festprogrammet omfatter desuden folkefest med dans i det fri, koncerter, danseopvisninger og naturligvis tyrefægtninger, som plejer at være meget animerede takket være grupper af venner og aficionados. San Fermín er forbi ved midnat den 14. juli, hvor folk samles på rådhuspladsen og med tændte lys synger “Pobre de mí”, hvorved de tager afsked med festivalen indtil næste år.

Praktiske oplysninger

Dato:
Fra 06-07-2014 til 14-07-2014
Sted:
Pamplona (Navarra)

Åbningstider og priser

Åbningstider

Fra 06-07-2014 til 14-07-2014



* Disse oplysninger kan ændres uden forudgående varsel

Vis på kort