Sæt smag på din ferie – tag til Spanien


Middelhavskost, tapas, iberisk skinke, kartoffelomelet, olivenolie, Rioja-vin... Det er Spanien, det er store smage, og du kan få det hele på din rejse. 

At dele er at leve! Vidste du, at middelhavskosten er en del af UNESCOs Verdensarvsliste. Og derudover er det også meget sundt at følge denne livsstil. Det skyldes, at middelhavskosten handler om at spise sammen med andre, have respekt for jorden og dens biodiversitet samt at bevare de traditionelle aktiviteter, der forbindes med landbrug og fiskeri. Kort sagt; det er det, livet handler om, og vi elsker at dele det. Spansk mad Den iberiske skinke er turisternes yndlingsprodukt. Der er faktisk mange, der køber iberisk skinke med hjem. Det anbefales at spise skinken, når den er friskskåret. Det er utroligt lækkert, duften er tillokkende, og du vil altid have lyst til mere. Ekstra jomfruolivenolie er essensen af middelhavskosten og et sundt tilbehør, der passer til enhver spansk ret. Du vil finde olien i næsten alle spanske opskrifter, men for rigtigt at opleve dens lækre smag, anbefaler vi, at du tager på en prøvesmagning eller spiser det på toast til morgenmad. Spanien byder også på internationalt anerkendte vine, herunder især vine fra Rioja-regionen. Vi anbefaler, at du lader de lokale guide dig eller læser mere om Spaniens vinruter. Maden er en fest Især fordi den får os til at nyde livet fuldt ud. Vil du med? I Spanien er der fokus på gastronomi hele året rundt. Gastronomien er i højsæde både i forbindelse med vinhøsten (i september og oktober) og høsten af køkkenhavens mange råvarer (typisk i foråret). Derudover hyldes naturen ved for eksempel kirsebærfestivalen i Valle del Jerte (ca. i marts og april), og der findes gamle traditioner i forbindelse med slagtning (i de koldeste måneder) og fejringer med fokus på fisk og skaldyr. Derudover de mest populære opskrifter være en del af de fleste højtider. Vi taler om "haute cuisine" Fordi "haute cuisine" har haft fodfæste i Spanien i mange år. Først revolutionerede Ferran Adrià den gastronomiske avantgarde med sin kreativitet. Endvidere, den spanske restaurant ”El Celler de Can Roca”, ejes af brødrene Roca,  har vundet Restaurant Magazines titel som verdens bedste restaurant i 2013 og 2015. Blandt brødrene er også Jordi Roca, der har fået titlen som den bedste konditor i 2015. Få mere at vide om de store spillere inden for spansk gastronomi i reportagen "Haute cuisine i Spanien". Er du en "foodie"? eller hvad er en "foodie"? En "foodie" er en person, der går op i mad og elsker at lave mad og frem for alt at spise, nyde og dele mad med andre (ikke kun på de sociale medier). Hvis du er en "foodie", skal du fylde din væg med tapas, få nye følgere vha. billeder af mad lavet af nogle af Spaniens dygtigste kokke eller give andre indsigt i et markeds liv og glade dage. Hvis du ikke er en "foodie", kan vi garantere dig, at Spanien vil omvende dig.