Med Biscayen og Pyrenæerne smukt beliggende i baggrunden og et landskab i alverdens grønne farver, byder Baskerlandet på dramatiske kyststrækninger med korte floder og smukke bøge- og egeskove.

Regionens indbyggere har i århundreder levet som søfolk, landmænd og hyrder. Her taltes et sprog, der ikke kunne beslægtes med andre kendte sprog, og hvis herkomst snarere skulle søges i legender end i historien. Det siges, at det hele begyndte med «Sugaar», et væsen fra den baskiske mytologi, som forelskede sig i en smuk prinsesse fra Mundaka. Således fødtes Juan Zuria, den første herre af Bizkaia (Vizcaya). I virkeligheden betragter det baskiske folk sig som nedstammende fra jorden: los euskaldunak. Et folk, der har formået at bevare sine traditioner og sin kultur, og ikke er bukket under for de indtrængende fjender. Dette har givet anledning til denne «etniske klippeø». Allerede i det 14. århundrede nåede baskiske søfolk til Island og Grønland, og mange slog sig ned i Terranova og Canada. Juan Sebastián Elcano, verdens første jordomsejler, var født i Getaria, og Legazpi, erobreren af Filippinerne, var fra Zumárraga. Men baskerne var også landmænd. De baskiske gårde kaldet caseríos er stadig centrum for bøndernes handlen. Jorden er opdelt i meget små landbrug baseret på intensiv opdyrkning, hvilket gør at den udnyttes fuldt ud. En anden traditionel baskisk beskæftigelse var hyrden, der normalt selv ejede sine får. Og hvis dette ikke var muligt, emigrerede de. Mange tog til USA og Canada. Den vigtige industri, som Baskerlandet i dag er kendt for, blev sammen med handelssektoren grundlagt i begyndelsen af det 20. århundrede.