I den nordøstlige del af Galicien, strækker de stejle skrænter på Costa da Morte sig fra spidsen af Monte Louro i syd, inden for kommunegrænserne af byen Muros, til Caión i nord.
Når man følger landevejen, der går igennem et imponerende landskab, kommer man til Monte Louro, hvor der ligger en smuk strand ved foden af bjerget. Den næste by, Carnota, har en meget smuk naturlig strand, som desuden har en høj økologisk betydning. Cee er den mest befolkede by på egnen. I den gamle bydels snævre gader ligger der stenhuse side ved side. Den næste by på kysten er Corcubión. Byens er berømt for sin havn, der er den vestligste på Den Iberiske Halvø. I den gamle bydel, der er erklæret for kulturhistorisk mindesmærke, er der bevaret adelshuse fra den gamle storhedstid.
Byen Fisterra, som er grundlagt på et sted, hvor der før lå et gammelt fiskerleje, har bevaret den traditionelle byplan. På vej til fiskerbyen Caión, der er det sidste stop på rejsen langs Costa da Morte, kommer man gennem byer som Muxía, hvor man kan besøge det navnkundige kapel for Nosa Señora da Barca; Camariñas, der er berømt for sine kniplinger; Laxe, der har den mest betydningsfulde fiskerihavn i den lange bugt; og Malpica, der ligger på egnen Bergantiños.
Costa da Morte for you
Rejseforslag
Rejseplanlægger
I Costa da Morte Kan du...
Praktiske oplysninger
Nyde stranden
Udforske gastronomien

Alle rettigheder forbeholdt. Turespaña / Segittur © 2012
Portalen administreres af: Sociedad Estatal para la Gestión de la Innovación y las Tecnologías Turísticas, S.A. (SEGITTUR)













































